Casting Crowns spiller i Horsens - indremission.dk
Casting Crowns spiller i Horsens
Casting Crowns spiller i Horsens

05.02.2017

Casting Crowns spiller i Horsens

Koncertforeningen Glow har endnu en gang skaffet Casting Crowns til Danmark




Det amerikanske lovsangsband Casting Crowns giver koncert i Forum Horsens Kr. Himmelfartsdag den 25. maj. Det er koncertforeningen Glow, der står bag koncerten, og arrangørerne forventer, at lovsangskoncerten vil tiltrække et stort publikum i alle aldersgrupper.

    Casting Crowns blev etableret som lovsangsband i 1999 og har i mange år været tilknyttet en kirke, hvor forsanger Mark Hall er ungdomspræst. Selv efter at udlandet har fået øjnene op for bandet, har det været svært at lokke Casting Crowns væk fra USA, hvis det betød, at bandet måtte svigte søndagsgudstjenesterne i den lokale kirke. Derfor er det kun blevet til få længere turneer uden for USA.

    I modsætning til andre kristne bands har Casting Crowns aldrig stræbt efter succes på den verdslige musikscene. Målgruppen har altid været kristne, og deres koncerter bærer præg af vidnesbyrd, forbøn og inderlige opfordringer til at gå ud i verden med budskabet om Jesus.

    Casting Crowns har udgivet syv studiealbums og solgt over 10 millioner albums. Det er tredje gang, bandet besøger Danmark. I 2007 fyldte de Musikhuset i Aarhus to aftener i træk, og i 2008 samlede de 2200 til lovsangskoncert i det nuværende Ceres Arena.

    Billetter til koncerten i Horsens kan købes på billetlugen.dk.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: