Et havehus løser pladsproblemer

16.05.2018

Et havehus løser pladsproblemer

ALLERØD: Indre Mission i Allerød har det seneste år haft pladsproblemer, som nu er løst på en lidt alternativ måde




Hver uge kommer der mellem 25 og 50 voksne fra Nordsjællandsområdet og fra Sandholm og Sjælsmark Asylcentre til persisk middag og bibelundervisning for farsi- og engelsktalende i menighedshuset.

    "Flere af de voksne har deres børn med, som hører bibelhistorie og laver forskellige aktiviteter. Men vi har ikke et børnelokale, så børnene har siddet på madrasser i entréen, og det har givet meget uro," fortæller Doris Christensen, der er formand.

    Uden held forhørte IM-fællesskabet sig i byen, om de kunne låne et mødelokale. Derfor kom de på den ide at købe et stort havehus og stille det op i menighedshusets have.

    "Mange frivillige har hjulpet med at lave huset helt færdigt med strøm, varme, maling og indretning," siger Doris Christensen.

    De har navngivet huset "Fuglereden", og det har efter indvielsen allerede været i brug.

    "Huset vil også kunne bruges til bedemøde og til en snak med de mange, der kommer hver lørdag til cykelværkstedet," fortæller formanden.

Læs artiklen om "Cykelværksted i missionshuset"



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: