GEIST fylder 10 år

10.04.2018

GEIST fylder 10 år

Det nyeste nummer af GEIST er netop udkommet, og i disse dage er det 10 år siden, at det allerførste eksemplar kom på gaden.




Dette nummer af GEIST er nummer 61 i rækken, og dermed er det 10 år siden, det allerførste eksemplar kom på gaden. Bladet er alle årene blevet til i et samarbejde mellem IMU og Indre Missions Tidende. Undervejs har både indhold og udseende ændret sig flere gange, men det gennemgående koncept har alle årene været en kombination af interviews, reportager, nyheder og tema-artikler.

    Det meste af indholdet produceres af journalister på impuls – Indre Missions Tidende på baggrund af input fra IMU's ledelse, medarbejdere og et redaktionsudvalg, som består af IMU'ere. Og IMU's landsleder Niels Hankelbjerg Mortensen tillægger bladet stor betydning for IMU.

    "Jeg oplever, at GEIST gennem årene har sat mange væsentlige temaer på dagsordenen, og at bladet har været med til at give en positiv kant til de holdninger og værdier, som vi har i IM og IMU," siger landslederen, som selv skriver lederen på side 3 i hvert nummer.

    GEIST udkommer seks gange om året og udsendes til alle IMU-afdelinger og abonnenter på impuls. Desuden kan bladet læses gratis på imu.dk/geist.



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: