Gospel-kids er livsbekræftende

17.11.2017

Gospel-kids er livsbekræftende

Den kristne friskole Filipskolen i Aalborg er tilholdssted for Aalborg Gospel-kids. Her mødes de sangglade børn, som efter sommerferien er blevet fordoblet i antal




Først var de ti børn i Aalborg Gospel-kids. Efter sommerferien blev antallet af sangglade børn fordoblet, så de nu er tyve børn, der mødes på Filipskolen i byen.

    "Det er både livsbekræftende og opmuntrende at være leder for børnene. De elsker at synge, og så er de med på lidt af hvert. Vi havde før prøvet 'popcornbøn'. Det vil sige, at børnene på skift beder en lille bøn. Sidste gang var der en pige, som spurgte, om vi ikke skulle bede popcornbøn. Flere af dem bad fire eller fem gange, og det var mange forskellige ting, de lagde frem for Gud," fortæller Elisabeth Holdensen, der er konsulent i Søndagsskolerne.

    I koret er det sådan, at børnene gerne må tage en gæst med, når de øver. En dag havde en pige inviteret en veninde med, som ikke kan det danske sprog.

    "På engelsk fortalte jeg hende lidt om, hvad vi sang, og hvad fagterne betød til de enkelte sange. Jeg kunne se, at hun hyggede sig og forsøgte at følge med," siger konsulenten, som konstaterer, at Gospel-kids konceptet også kan bruges i en tværkulturel sammenhæng.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: