IM-genbrug sender tøj til Ukraine

10.02.2012

IM-genbrug sender tøj til Ukraine

Når IM-genbrug får mere brugbart tøj end det, der kan sælges i butikkerne, bliver det givet til andre lande.




I de seneste dage har man i Kristeligt Dagblad kunne læse, at enkelte kæder af genbrugsbutikker hvert år sender store mængder af tøj på forbrændingen, selvom en del af tøjet er i god stand. Men sådan foregår det ikke i IM-genbrug. Tag for eksempel genbrugsbutikken i Rønne.

"IM-genbrug i Rønne modtager masser af tøj. Faktisk modtager vi meget mere, end vi selv kan sælge i butikken. Men intet af det brugbare tøj bliver kørt til forbrænding." Det fortæller lederen af genbrugsbutikken, Bjarne Myhre, der oplyser, at man sender cirka halvdelen af det tøj, der gives til IM-genbrug, til Ukraine gennem organisationen Operation Tjernobyl Børn (OTB). Det er OTB, der står for afhentning hos os og forsendelse."

Samarbejdet med OTB sikrer, at alt det anvendelige tøj, butikken modtager, rent faktisk bliver genbrugt til glæde for andre mennesker. Kun det tøj, der er i så dårlig stand, at det slet ikke kan anvendes, bliver smidt ud. Men det er ikke noget, IM-genbrug oplever som et stort problem.

"Det er under en fjerdedel af det tøj, vi modtager, som vi må kassere, fordi det hverken er egnet til salg i butikken eller som nødhjælp," siger Bjarne Myhre.
I resten af landet afhentes tøjet fra IM-genbrug primært af Dansk Balkan Mission i Brændstrup og andre lignende organisationer. Dem har vi haft et godt samarbejde med i mange år, oplyser Eigil Bjerg Mikkelsen, der er genbrugsleder i Indre Mission.

"Vi er rigtig glade for alt det, vi bliver givet af tøj, ting og møbler. Det er det, der skaber vores overskud, så stor tak til vores givere."

Anette Ingemansen, IMT

Kilde: IMT

 



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: