IM-musik skal have ny landsleder

26.06.2018

IM-musik skal have ny landsleder

Benjamin Hougaard stopper med udgangen af juli som landsleder for IM-musik




"Jeg har et stykke tid tænkt på at vende tilbage til skoleverdenen," fortæller Benjamin Hougaard, der efter seks år som leder af IM-musik nu skal være viceskoleleder på Haderslev Kristne Friskole.

Benjamin Hougaard kan se tilbage på nogle spændende år i IM-musik med bl.a. cd-projekter, udvikling af Worship Today-konceptet, øget fokus på lovsang og lovsangsledelse, udvidelse af medarbejderstaben i IM-musik og nye sangbogsudgivelser.

"Det har været seks spændende år, hvor jeg har fået lov at arbejde sammen med dygtige ansatte og en fantastisk flok frivillige. Jeg kommer til at savne de relationer, man opbygger, når man arbejder kreativt sammen og giver meget af sig selv. Eller når man går i gang med et projekt og tænker: 'Gad vide, om det lykkes', men kaster sig ud i det alligevel. Og når man sammen mærker, at Gud velsigner det, man arbejder med," fortæller han.

Glæder sig til det nye

"Det er et stort privilegium at få lov til at gå fra et job, som man er lidt vemodig over at forlade, samtidig med at man kan glæde sig til det nye, der kommer."

Benjamin er uddannet lærer og kom til IM-musik fra den nu lukkede Sommersted Efterskole. Om sit nye job siger han: "Jeg glæder mig til igen at være med til at lukke verden op for børn og unge, så de omfavner den. Og så er det fantastisk, at vi har frihed til i Danmark at bygge skole på kristne værdier."

/AA



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: