Indre Mission ansætter ny økonomichef

21.04.2015

Indre Mission ansætter ny økonomichef

Indre Mission har ansat afdelingschef Leo Lynderup Christensen som ny økonomichef fra 1. maj 2015. Leo afløser Finn V. Larsen.




Leo har stor erfaring med Indre Missions økonomi, administration og kundeservice, som vi nu kan få gavn af i den overordnede ledelse af hele det økonomiske område.

Leo er oprindeligt uddannet cykelmekaniker. Tidligere har han arbejdet i Refleks Musik og i Indre Missions Økonomiafdeling i en række år. Han afslutter i maj måned en diplomuddannelse i organisation og ledelse.

Leo er 33 år. Han bor i Lunderskov og er gift med Mona. De har to børn.

I fritiden vil han gerne have mere tid til at gøre noget med hænderne enten i haven eller i det nye værksted.

Leo kommer til at indgå i et tæt samarbejde med den nye virksomhedschef Ingrid V. Bjerre og controller Jesper Blond Jensen.

Både Ingrid og Leo bliver en del af Landsledelsen og bliver tilforordnet til Hovedbestyrelsens møder, når de behandler emner inden for deres ansvarsområder.

Det er besluttet, at der ikke ansættes en ny afdelingschef. Leo skal fortsat være daglig leder af afdelingen Økonomi & Kundeservice som en del af sit arbejde som økonomichef.



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: