Præsentation af Messy Church til kirkefolket

12.03.2012

Præsentation af Messy Church til kirkefolket

Lucy Moore fra England var foredragsholder




Grundlæggeren af Messy Church i England, Lucy Moore, har lige været en uge i Danmark for at inspirere kirkefolk til at lave Messy Church. Messy Church betyder rodet kirke, og Lucy Moore var inviteret af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, som har taget konceptet til sig.

For tre år siden var Lucy Moore også i Danmark, hvor hun medvirkede på en konference om Messy Church. Denne gang skulle hun dels medvirke på en konference om Messy Church i Fredericia, og så var hun sammen med flere af Søndagsskolernes medarbejdere rundt for at præsentere Messy Church i forskellige kirkelige sammenhænge.

"Vi ville prøve at åbne nogle døre, så flere fik øje på værdien af Messy Church," fortæller landsleder Bent Molbech Pedersen. De besøgte blandt andet Pastoralseminariet i Aarhus og deltog i en stiftsdag i Roskilde.

"Jeg fik det med mig, at Messy Church er en måde at tænke mission og kirke," fortæller landslederen.

Udbygge menighedsarbejdet

Børnekonsulent Karen Markussen fulgte Lucy Moore gennem nogle dage, og noget slog hende.

"Lucy Moore udfordrer os til, at vi skal turde gå ud og spørge dem, der kun kommer i kirken til jul, om de vil have en opgave, når vi arrangerer Messy Church. Lucy Moore spørger ikke 'Tordensskjolds soldater' til det," fortæller Karen Markussen, der stod for bogbordet ved Messy Church Konferencen i Fredericia den 3. marts.

Blandt deltagerne var Mikkel Højholt, der er præst i Skibby på Sjælland. Han sidder også med i tænketanken for Messy Church.

"Jeg er på konference, fordi jeg gerne vil inspireres. I Skibby vil vi gerne udbygge menighedsarbejdet," fortæller præsten.

Anette Ingemansen, IMT

Kilde: IMT

 



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: