Sonnich skal være med til at udvikle DFS - indremission.dk
Sonnich skal være med til at udvikle DFS
Sonnich skal være med til at udvikle DFS

21.02.2019

Sonnich skal være med til at udvikle DFS

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har ansat 25-årige Sonnich Thacker som udviklingskoordinator




Sonnich Thacker begynder som ny udviklingskoordinator i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) den 1. marts. Han skal være med til at udvikle DFS, så børn kan møde evangeliet ligesom ham selv gjorde det.

    Sonnich Thacker var ikke ret gammel, da hans mor tog ham med i legestue i Vallensbæk. Lederen af legestuen var også leder i Brøndby Strand Kirkes børneklub, og hun fik Sonnich med i børneklubben og på sommerlejre. Han fortsatte i kirkens juniorklub, blev ungleder og kom senere med i teenklubben i missionshuset Bethesda.

    »Jeg hørte evangeliet om Jesus i DFS, og jeg begyndte at tro på ham,« forklarer Sonnich Thacker, der i ni år var leder på en sommerlejr, der foregik på lejren Feddet, som ligger tæt på Fakse på Sjælland.

    Sonnich Thacker er uddannet bioteknologiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, gift med Sofie og bosat i Silkeborg. Her blev han hurtigt involveret i DFS’ aktiviteter i byen.

    Han er leder i junior-og teenklubben i missionshuset og i juniorkirken i Borgerkirken. Han har i to år været leder på en sommerlejr på Kjelsølejren, og han sidder med i det lokale kredsudvalg for DFS, Midtjyllands børnekreds.

    »Jeg brænder for, at børn får mulighed for at høre om Jesus. Jeg kan godt lide at være sammen med dem, forkynde for dem og lave aktiviteter sammen med,« forklarer Sonnich Thacker, der glæder sig til at komme i gang med tjenesten. 



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: