få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Advent er at blive formet af at vente

24.11.2017

Advent er at blive formet af at vente

"Når vi begynder at bede for vores naboer og dem, vi bor i by med, så sker der noget med både dem og os. Det passer godt til adventstiden", fortæller Ruth Tidemand Nielsen




»Hvis der er nogen, der er utålmodige, så er det nok os mennesker«. Sådan siger Ruth Tidemand Nielsen, der er Indre Missions regionsleder i Region Nord. Hun fortæller, hvordan ønsket om en ny, lokalansat medarbejder til Thy-Mors begyndte at tage form for tre år siden.

I lang tid skete der ikke noget. Ingen responderede på stillingsopslaget. Det var frustrerende, fortæller Ruth. »Vi begyndte at spørge hinanden: Hvorfor svarer Gud ikke – er det os, der gør noget forkert?« Men midt i utålmodigheden oplevede hun også, at man samlede sig på tværs af regionen for at bede om en ny medarbejder. Det blev et fælles ønske.

Da regionslederen endelig fik en opringning om, at der var fundet en til stillingen, var det et stort bønnesvar. »Processen har lært os noget om at have tålmodighed, at finde hinanden og stå sammen. Gud handler, når hans time er. Han er stor, og han kender situationen«, siger Ruth Tidemand Nielsen og understreger, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at vente på Gud.

Nu samler IM-fællesskaberne i Region Nord sig om at bede for deres lokalområde. Ruth er spændt på, hvad det vil føre med sig, for som hun siger: »Når vi begynder at bede for vores naboer og dem, vi bor i by med, så tror jeg, der sker noget med både dem og os. Det passer godt til adventstiden, synes jeg. Advent er også at blive formet af at vente. At blive ydmyg og spørge Gud, hvad han vil«.

Tak for din julegave til Indre Missions arbejde.

Anna-Kathrine Thunbo Pedersen,
indsamlingskonsulent i Indre Mission



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Vi vil gerne dele de gode historier fra Indre Missions arbejde med dig.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få ugens vigtigste IM-nyheder hver fredag.



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér