Kurset hjalp mig med at blive mere afklaret - indremission.dk
Kurset hjalp mig med at blive mere afklaret
Kurset hjalp mig med at blive mere afklaret

07.02.2019

Kurset hjalp mig med at blive mere afklaret

IMU er optaget af at udvikle nye ressourcer til udrustning af unge ledere. Et af dem er kurset Begynder-Forkynder




IMU-kurset Begynder-Forkynder opstod som en regional idé, men bliver nu et landsdækkende tilbud. Deltagerne får undervisning om, hvordan man forbereder sig og kommer i gang med at forkynde.

    En af de unge, der har gennemført Begynder-Forkynder, er Rebekka Thusholt Hansen. Hun fortæller, at hun egentlig altid har haft en fornemmelse af, at hun måske skulle være forkynder. »Så da jeg hørte om kurset, tænkte jeg, at det var min mulighed for at komme ud af starthullerne«, siger hun.

    »Det har været helt vildt givende at blive taget i hånden og hjulpet fremad mod at blive mere afklaret« forklarer Rebekka. »Når man har tilmeldt sig kurset, er man ligesom tvunget ud i at prøve det af. Det er jeg ikke sikker på, at jeg ville have haft mod til, hvis jeg bare skulle tage initiativ til det selv«.

    Et af modulerne på kurset bruges på, at de unge forkynder-spirer møder erfarne talere. Det var en helt særlig oplevelse for Rebekka: »Vi fik mulighed for at tale med dem om svære følelser, der kan dukke op, som fx nervøsitet eller hovmod. De var meget ærlige og det var rigtig godt«.

    »Det er ikke sådan, at man bliver udlært af at være på kursus. Opgaven med at forkynde vil altid kræve, at man arbejder med tingene og gør sig umage. Men jeg har sat pris på de redskaber og erfaringer, jeg har fået. For mig har Begynder-Forkynder været en god start«.

Det er et kursus, der er opstået nedefra. Det begyndte med, at nogle unge gav udtryk for et behov for udrustning til forkyndelse. Jeg havde mulighed for at lægge nogle timer i at udvikle kurset og så har Gud givet det vækst. 

Daniel Præstholm
Undervisningskonsulent i IMU


Begynder-Forkynder er målrettet unge, der vil prøve kræfter med at forkynde. Iden opstod i Region Midt i 2014 og har siden haft ca. 40 deltagere. Læs mere om kurset her.



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: