Lyset er et pejlemærke uanset om man er i glæden eller i sorgen - indremission.dk
Lyset er et pejlemærke uanset om man er i glæden eller i sorgen

07.12.2018

Lyset er et pejlemærke uanset om man er i glæden eller i sorgen

På Indre Missions Hus er medarbejdere med til at formidle missionen om at lede mennesker til Jesus, blandt andet gennem grafisk arbejde med materialer og udgivelser




Adventstiden, den tid før vi når til alle juledagene, har en særlig betydning for mig«, fortæller Cecilie Primdahl Medom, der arbejder som grafiker på Indre Missions Hus. »Jeg tror, det har noget at gøre med den dynamik og kontrast, der skabes, når det bliver mørkt og vi tænder lys. Lyset skaber en form for ro«.

    I Cecilies barndomshjem er der tradition for, at familien laver årets adventskrans selv. Den tradition har hun besluttet at videreføre i sit eget hjem: »Jeg glæder mig til selv at lave adventskrans i år«, siger hun. »For mig skaber de enkle lys i mørket en slags melankoli, som inviterer til, at jeg vender blikket indad«.

    Som grafiker er Cecilie vant til at arbejde med at udtrykke sig i billeder. Hun bruger også et billede, når hun skal beskrive julens inderste væsen: »Julens lys kaster forskellige skyggebilleder. Nogle af billederne er fyldt med glæde. Vi kan glæde os til at tage imod det lille barn i krybben. Men et andet skyggebillede viser os, at det lille barn i krybben, er et barn, der skal dø. I den indadvendte stemning, som lyset skaber, er der ting, der bliver tydelige. Vi ser, at Jesus har gået på vejen til Jerusalem, helt fra han blev undfanget i Marias mave.

    Uanset om man er i glæden eller i sorgen er lyset et pejlemærke. I al sin enkelthed rummer det begge dele«, slutter Cecilie.

Ønsker du at støtte Indre Mission med en julegave, kan du bruge Dankort, overføre via netbank eller betale med MobilePay til 20176.



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: