Vi skal bruge en missionær på en anden måde - indremission.dk
Vi skal bruge en missionær på en anden måde
Vi skal bruge en missionær på en anden måde

01.06.2016

Vi skal bruge en missionær på en anden måde

Indre Mission i Silkeborg må indstille sig på nye tider, da byens missionær går på pension til august




I mange år har Indre Mission i Silkeborg fået hjælp af byens missionær, Henri Alex Jensen, men han går på pension til august.

»Det har været en stor hjælp at have en missionær i hverdagen, som har hjulpet med forskellige opgaver, for vores fællesskab består af mange unge familier, der er booket op,« fortæller Gunnar Worm, der er IM-formand og har boet i byen i seks år.

I mange år stod det i vedtægterne for IM i Silkeborg, at stedets missionær skulle sidde med i bestyrelsen, og det har de nydt godt af.

»Vi har haft stor gavn af missionærens erfaring i bestyrelsesarbejdet, hvor jeg er den eneste pensionist i en gruppe af unge.

Missionæren har et stort lokalkendskab, som vi har trukket på, og han har været med til at knytte fællesskabet sammen.«

Efter sommerferien må Indre Mission i Silkeborg indstille sig på nye tider.

»Vi skal tænke anderledes om opgaverne og om, hvordan vi bruger en missionær. Jeg forestiller mig, at vi vil kunne trække på medarbejderne i regionen, når der skal laves en indsats, som kræver mange timer i en kortere periode. Det kan for eksempel være til et udadrettet arrangement,« forklarer Gunnar Worm.

»Det har en stor værdi for missionsarbejdet, at vi har missionærer, som vi kan trække på. Derfor er det absolut nødvendigt, at vi støtter Indre Mission, så det kan lade sig gøre.«

Gunnar Worm har været formand for Indre Mission i Silkeborg i seks år.



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: