Årsgaven er udtryk for glæde og taknemlighed

30.05.2018

Årsgaven er udtryk for glæde og taknemlighed

"Årsgaven er en indsamling til projekt Indre Mission", siger vicegeneralsekretær




En gang om året, i perioden før og efter Indre Missions årsmøde, er det muligt at give et bidrag til årsgaven.

     Vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen oplever at indsamlingen til årsgaven adskiller sig fra andre indsamlinger i årets løb, hvor gaverne ofte er øremærket en bestemt arbejdsgren eller en særlig aktivitet: »Man kan sige at årsgaven er en indsamling til projekt Indre Mission« siger han.

     »Den er et helt særligt udtryk for, at vi vil den her bevægelse – det her fællesskab. Og gaven er båret af glæde og taknemlighed«.

     På årsmødet manifesterer fællesskabet sig, når børn og voksne i alle aldre fra forskellige dele af landet mødes om forkyndelse og samvær. Peter Nord Hansen ser en tæt sammenhæng mellem Indre Missions årsmøde og årsgaven: »I det store fællesskab på årsmødet lytter vi til formandens beretningen om, hvor vores bevægelse befinder sig i dag, og hvad der er Indre Missions kald og opgave. Vi lytter til økonomiberetningen og får anledning til at se de store linjer. Og så er der en god symbolik i at vi samler ind til netop det store fællesskab gennem årsgaven«.

     »Det, vi får for pengene, er gode rammer for at høre Guds ord. Det er en hjælp til at blive bevaret i troen. Indre Mission tilbyder et unikt fællesskab på tværs af generationer. Hvis du tænker over det, er der ikke mange steder, vi finder det i vores samfund i dag. Det er en stærk og solid ting, som vi skal værne om«, slutter vicegeneralsekretæren.

Tak for dit bidrag til årsgaven til Indre Mission.

Anna-Kathrine Thunbo Pedersen,
indsamlingskonsulent i Indre Mission



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: