Brug fastetiden
Foto: Jarmo Larsen / Pixabay

Møder med Jesus - i fastetiden

”Møder med Jesus” er oplagt læsning i fastetiden fra askeonsdag til 2. påskedag.

Askeonsdag som er onsdagen efter fastelavn, indleder de 40 dages faste indtil påske. En tid hvor traditionen opfordrer til særlig intensivt at bede, til stilhed og faste. Altså en tid til særlig fordybelse. Da søndagene ikke er regnet med til de 40 dages faste betyder det, at der reelt er 48 dage mellem askeonsdag og 2 påskedag - altså lige præcis et afsnit af "Møder med Jesus" hver dag i fastetiden.

Noget af det fine ved at følge Jesus gennem Markus fortællingen er at man får en kortfattet og koncentreret beretning om Jesu liv. Hvor man hele tiden mærker at Jesus er på vej til Jerusalem og hvor bibellæsningen kulminerer i påskeugen med påskens budskab f.eks. er det teksten om påskemorgen, der er i fokus påske dag.

  

Erfaringer fra Maribo

Indre Mission i Maribo har gjort sig erfaringer med ovenstående metode. Så mange, som havde lyst, fulgte planen, og ved alle møderne i perioden askeonsdag til 2. påskedag var der sat tid af til at dele tanker og erfaringer i forhold til det, der var læst op til mødet. Ved flere lejligheder så man også nogle af de videoer Morten Hørning har produceret og møderne blev alle indledt over Markusevangeliet.

En bibelbruger beretter

Det var en rigtig fint at bruge fastetiden på at læse "Møder med Jesus".

Det var trosstyrkende hver dag at være på vej til påske sammen med Jesus og hans disciple. Måden bogen er skrevet på gør, at man kommer til at føle sig nær på Jesus, nærmest som om man selv er til stede. Morten Hørning får en til at se flere ting på nye måder.

Jeg har ikke før sat mig for at læse en bestemt bibelskrift i fastetiden. Men det var med til at give mig nogle gode timer. Det med at følge forfatterens opfordring til ekstra overvejelser af nogle specifikke ting og de mange små vidnesbyrd fra forskellige mennesker gjorde, at Markusevangeliets beretning om Jesus blev meget nutidig.  

Noget andet berigende var, at selv om jeg læste alene, så vidste jeg at der var andre der også læste det samme. Det betød, der var noget konkret at snakke om og dele med hinanden ved blandt andet møderne i missionshuset.

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: