Region Syd · Bjarne Hvidberg

Bjarne Hvidberg

Missionær og seniorkoordinator
Hulvigvej 18, Hodde
6862 Tistrup
T: 26123891

Lidt om mig selv

Jeg er oprindelig en ”bonde” fra Thy, men brød forholdsvis tidligt op fra min hjemegn, og min livsbane blev ikke landmand.

Jeg har været ansat i missionen siden jeg var 19 år. Dels Indenlandsk Sømandsmission og dels Indre Mission. Det har gjort, at jeg har boet i Skagen, København, Hundested, Hadsund, Aarhus, Svendborg og nu midt mellem Varde og Ølgod, langt væk fra gadelygternes skær.

Jeg har i 18 år været medlem af hovedbestyrelsen i Blå Kors, der også medførte bestyrelsesarbejde for en række af Blå Kors institutioner. Jeg har siddet i en række menighedsråd. Jeg er formand for Østbækhjemmet i Ølgod, der er en del af Kristelig Handicap forening. Det er og har været spændende at kombinere missionær gerning med det diakonale, ofte i samspil med det offentlige.

Min ægtefælle, Vibeke, har været hjemmearbejdende, mens vore 4 børn havde brug for det, og har siden haft forskellige småjob.

1999 - 2012 var vi direktørpar på Stella Maris, det gav mange forskellige kontakter og berøringsflader til vidt forskellige mennesker over hele landet. Samarbejde med andre hoteller og turistforeninger var lærerigt og udfordrende.

Jeg har været rejseleder på mange Felix ture siden 1984.

Jeg kobler fra arbejdet med vedligeholdelse af hus, have, høns og nogle veterankøretøjer. 

Fokusområder

Forkyndelse, seniorer, sjælesorg  samt kontaktmissionær for en række IM fællesskaber

Jeg kan tilbyde

Forkyndelse, bibeltimer og undervisning: Bredt med hensyn til tekster, emner og målgruppe, f.eks.:

Hvordan kan sygdom påvirke tro og liv (med udgangspunkt i egne erfaringer med prostatakræft).

At se Gud!

Lina Sandell i billeder, ord og sange.

Seniorliv - vilkår og muligheder. Strømninger i samfundet for seniorliv

Seniorlejre og stævner o.lign.: Fra ide til virkelighed

Procesforløb når forandringer er ønsket eller påkrævet

Medvandring

Sjælesorg og samtaleforløb

 

Bogsalg 

 

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: