Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Region Syd · Brian Madsen

Brian Madsen

Forkynder og samfundskonsulent
Søvej 21, Uhrhøj
7100 Vejle
T: 41414945

Lidt om mig selv

Jeg er vestjyde og opvokset på landet lidt uden for Esbjerg.

Jeg er uddannet socialpædagogisk diakon fra Diakonhøjskolen i Aarhus i 1990.

Siden har jeg været ansat i Indre Mission med forskellige opgaver og funktioner.

I dag er jeg forkynder og samfundskonsulent i Region Syd med bopæl i Vejle.

Privat er jeg gift med Ellen og vi har fire voksne børn, to svigersønner, et plejebarn og tre børnebørn.

Jeg interesserer mig for politik og samfundsforhold. Jeg læser meget og sætter pris på at spille strategispil, fiske, gå ture og sejle en tur for fulde sejl. Desuden er jeg bestyrelsesmedlem på Børkop Højskole. 

Jeg kan lide at involvere mig og være aktiv, men nyder også naturens pragt og stilhed ikke mindst i de norske fjelde.

Fokusområder

Forkyndelse, undervisning

Jeg kan tilbyde

Forkyndelse

Jeg medvirker gerne som forkynder i jeres fællesskab både ved enkelt møder, møderækker og møderejser i jeres område. Emneoversigt opbygget ud fra forkyndelseskostcirklen kan rekvireres via mail.

Bibelundervisning

Jeg tilbyder undervisning i forskellige bibelske temaer og skrifter både ved enkeltmøder, på lejre og undervisningsdage. Undervisningen er understøttet af power point og udleveringsark. Temaoversigt kan rekvireres via mail.  F.eks. Kolossenserbrevet, Hebræerbrevet, Trosbekendelsen, Profeten Elias, Forsoningen, Guds Ånd og Sakramenterne.

Oplæg til bibelkredse

Jeg udarbejder gerne oplæg til brug i lokale bibelkredse i forbindelse med undervisning i jeres fællesskab.

Afholdelse af Kristendomskurser

Jeg tilbyder råd og vejledning til, hvordan et kursus kan blive afholdt. Jeg står også til rådighed som underviser især i januar, februar og marts, hvor jeg særligt har reserveret tid til kristendomskurser.

Sparring af lokale ledere

Jeg står til rådighed med støtte og vejledning til lokale voksenfællesskaber særligt i den nordøstlige del af Region Syd. Jeg deltager gerne i lokale bestyrelsesmøder, hvor der er brug for det.

Udarbejdelse af visioner og strategier

Jeg tilbyder råd og vejledning til udarbejdelse af visioner og strategier for det lokale missionsarbejde. Herunder hvordan man kan skabe mere samling om fælles værdier og mål.

Oplæring af nye forkyndere

Jeg tilbyder oplæring af nye forkyndere både angående det indholdsmæssige og det formidlingsmæssige.

Sparring af forkyndere

Jeg tilbyder sparring til nuværende forkyndere både angående det indholdsmæssige og ikke mindst det formidlingsmæssige. Jeg kan bl.a. vejlede i brugen af power point, dialogspørgsmål, uddelingsark, walk and talk samt nogle andre visuelle virkemidler.

Igangsættelse af evangeliserende og diakonale aktiviteter

Jeg vil gerne inspirere til evangeliserende og diakonale aktiviteter. Og hvor der er tid og mulighed for det, vil jeg også gerne deltage.

 

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:
Tilmeld dig i januar og vær med i lodtrækningen om et års abonnement på impuls (værdi 755 kr.).



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér