Region Syd · Britta Bank Møller

Britta Bank Møller

Konsulent i DFS
Lykkegårdsvej 26
6000 Kolding
T: 30263855

Lidt om mig:

Jeg er østjyde og opvokset på landet lidt udenfor Korning. Jeg er uddannet pædagog i Hillerød, hvor jeg har boet en del år. Efterfølgende har jeg været ansat i forskellige daginstitutioner både i Nordsjælland og Århus. Indenfor de seneste par år har jeg taget en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Privat er jeg gift med Jacob, og vi har en datter, Hannah, på 8 år. Vi er bosiddende i Kolding tæt på Kristkirken, hvor jeg tidligere har været ansat som børne- og unge medarbejder og er i dag engageret som frivillig i børnekirke og menighedsråd. Desuden er vi en del af fællesskabet i missionshuset, hvor jeg også er leder i børneklubben Fisken.

Jeg er en positivt, ansvarsbevidst og engageret person. Desuden synes jeg, det er fantastisk givende at være en del af et samarbejde med gensidig udveksling af ideer og feedback. Det er med til at skærpe mine kreative sanser og motiverer mig i arbejdet. Samtidigt holder jeg også af at arbejde selvstændigt og få mulighed for at fordybe mig og reflektere. Og så holder jeg af at læse krimier, nyde naturen, gå i genbrug, være sammen med min familie/venner og lave mad.

Fokusområder

 

  • at rådgive, opmuntre og inspirere ledere i børne- og juniorklubber samt legestuer og på lejre
  • at udvikle nyt materiale både i forhold til forkyndelse, men også i forhold til, hvordan klubben kan skabe gode rammer for børn med udfordringer.

 

Det er enormt vigtigt, at der er voksne, der vil forsøge at svare på børnenes spørgsmål og fortælle dem mere om Gud. Jeg brænder nemlig for at være med til at åbne børns øjne og hjerter for, at de er Guds unikke og højt elskede børn og give dem nogle sjove og gode oplevelser sammen med andre børn i et kristent fællesskab. Det har jeg selv oplevet på børnelejre som barn!

Jeg har særlig fokus på børns udvikling og læring og den pædagogiske indsats over for udfordrede børn på forskellige måder. Derfor er det afgørende, at både professionelle, ledere i kirke og klubber samt forældre får konkret støtte og rådgivning, så de kan vokse op i trygge og sunde rammer.

Jeg kan tilbyde

Besøg i klubber og legestuer i kredsene samt ledersparring og inspiration fx i forhold til klubbens/legestuens rammer, formidling af bibelfortælling, samarbejdet i ledergruppen, kontakten til børn/forældre, ideer til aktiviteter.

Familiemøder

Besøg på sommerlejre og ledersparring her

Deltage i kredsbestyrelsesmøder

Udvikling af klubarbejdet

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: