Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Region Syd · Jacob Munk Jensen

Jacob Munk Jensen

Projektmedarb. på AdamogEva.dk
Oktobervej 18
8210 Århus V
T: 52661204

Lidt om mig selv

Mit navn er Jacob, jeg er 24 år og er netop begyndt at studere teologi på Menighedsfakultetet. Jeg kommer oprindeligt fra Odense men flyttede for seks år siden til Aarhus og bor nu i et skønt kollektiv sammen med fire gode venner i Hasle. Jeg er opvokset i et ikke-kirkeligt hjem men kom til tro i mine sene teenageår og blev i 2013 døbt i Sct. Pauls Kirke, hvor jeg stadig kommer i dag. Jeg elsker min kirkes evne til at forene et højkirkeligt udtryk med solid, bibeltro forkyndelse, et stærkt menighedsfællesskab og en passion for at sprede evangeliet. Højmessen, ordet og sakramenterne er hjerteblod i min tro.

Fokusområde

Jeg har længe haft en brand for at vise, at den bibelske vision for køn og seksualitet giver nogle dybe og holdbare svar på de problemer, som vor tids promiskuitetskultur har medført. Det synspunkt har jeg forsvaret i form af flittig læserbrevsskrivning, foredrag i forskellige kristne sammenhænge og senest da jeg i november udgav en artikel om køn i Årsskriftet Critique. Min mærkesag er, at vi med ydmyghed, selvbesindelse og dyb respekt for modparten, skal fremlægge den positive sag for Bibelens syn på seksualiteten på en måde, som ikke fordømmer nogen men tværtimod giver håb ind i alle de sårbare situationer, vi kan befinde os i på dette område. Det arbejder glæder jeg mig til at fortsætte i Adam&Eva! 

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:
Tilmeld dig i januar og vær med i lodtrækningen om et års abonnement på impuls (værdi 755 kr.).



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér