Region Syd · René Dahl Brorson

René Dahl Brorson

Fritidsforkynder
Grejsdalsvej 177
7100 Vejle
T: 31206169

Lidt om mig selv

Jeg er født i 1971 og blev i 1994 gift med Helle og sammen har vi siden sat 4 børn i verden. Jeg er uddannet brandmand/redder, teologisk bachelor og dansklærer.

Jeg har tidligere været ungdomsfritidsforkynder og har været ansat som journalist på IMT i en kort periode omkring årtusindeskiftet.

Siden da har mit arbejdsliv og vores familieliv været præget af ansættelse i efterskoleverdenen. Først som lærer på Grejsdalens Efterskole, siden var Helle og jeg forstanderpar på den nu lukkede Søndbjerg Efterskole. I dag er vi forstanderpar på Grejsdalens Efterskole og har været det siden 2012.

Jeg har skrevet adskillige musicalmanuskripter, sangtekster, nogle noveller og har gennem flere år arbejdet på en ungdomsroman. Derudover var jeg udvikler af, redaktør og grafisk designer på førsteudgaven af Bibellæserringens læseplan Broen.

Inden jeg landede på min rette hylde i efterskoleverdenen var jeg op gennem 90'erne forbi en masse forskellige (studie-)jobs og har derfor en masse erfaring fra forskellige sammenhænge, som jeg bringer med ind i mit nuværende virke.

Det kan jeg tilbyde

Jeg tager gerne ud og forkynder for både IMU og til seniormøder, men allerhelst medvirker jeg ved samfundsmøder, hvor alle aldre er repræsenteret. Jeg vil både kunne undervise og forkynde. Jeg vil gerne udfordres på et emne, men forbeholder mig også ret til at bruge en allerede eksisterende tale, hvis jeg har for meget om ørerne til at forberede noget nyt.  

Til møderne vil jeg gerne have lov at medbringe vores lillekor på Grejsdalens Efterskole. Det koster ikke ekstra. Jeg vil naturligvis gerne fortælle om min arbejdsplads, hvis det skulle have interesse.

Skulle en bestyrelse i enten IMU eller IM have brug for undervisning eller coaching i noget ledelsesmæssigt, administrativt eller strukturelt, så vil jeg også gerne tilbyde min assistance.

Jeg kan IKKE tilbyde trylleri, skønsang fra egen strube og vil egentlig helst generelt frabede mig at skulle stå for underholdende indslag i aftenens løb.

Emner i forkyndelsen

Jeg er ikke skræmt ved udsigten til at kaste mig ud i noget, som jeg ikke har forkyndt over før, så spørg endelig.

Jeg vil gerne tage bibelundervisning - det kan enten være kortere passager i bøger, evangelier og breve eller en gennemgang af Kolossenserbrevet over flere aftner.

Emnemæssigt spænder jeg bredt - bare udfordr mig.

Her er en liste af emner til inspiration og frit valg.

  • Hvad kostede det Gud Fader?
  • Joh. 3,16
  • Forvaltning af tid
  • Helliggørelse - med afsæt i 1. Pet. brev
  • Luk 2
  • Andagtsliv
  • Adventstale
  • Bruce den almægtige - en filmtale
  • Dåben
  • Kasper, Jesper og Jonatan - historien om tre kristne
  • Bøn
  • Jesus Freak
  • Gudsfrygt
  • Hvordan deler vi tro og liv?

 

 

Generelt vil jeg rigtig gerne gøre bibelteksten relevant ind i vores hverdag, så det er et kald til lære Jesus bedre at kende.

 

Seneste artikler skrevet af René Dahl Brorson:

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér