Region Syd · Stefan Schmidt Christensen

Stefan Schmidt Christensen

Fritidsforkynder
Strømvej 2
6240 Løgumkloster
T: 61372127

Lidt om mig selv:

Jeg er viceforstander på Løgumkloster Efterskole. Af uddannelse er jeg bachelor i medievidenskab og dramaturgi fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. For tiden er jeg ved at færdiggøre min diplomuddannelse i ledelse. Jeg har tidligere været ansat som KFS-sekretær i Syddanmark og lærer på Sommersted Efterskole.

Jeg er lidt en nørd med interesser indenfor IT og andre tekniske dimser. Så er jeg vældig interesseret i sociale relationer og ledelse af mennesker, men også Guds ledelse af mig og kirken. Desuden er jeg lidt en filmnørd, der elsker en god og måske lidt skæv film.

Jeg er gift med Mette og sammen har vi Lydia og snart en lille dreng (til april 2018).

Når du inviterer mig vil jeg meget gerne se om det kan lade sig gøre at tage nogle elever med og fortælle lidt om Løgumkloster Efterskole.

Fokusområder:

Undervisning, Workshops, Seminarer.

Det kan jeg tilbyde:

Gud er med, selv mandag morgen.

-        Et oplæg om Guds plads i mit liv. Man kan spørge sig selv: ”Hvor har jeg placeret Gud i mit liv?”, men inden vi får placeret ham så lad os først starte med at tale om, hvor Gud har placeret dig i sit univers.

 

De fortabte sønners Gud:

-        En bibelgennemgang af lignelsen om den fortabte søn.

 

En Gud der vil os:

-        En aften om treenighedens betydning for Guds væsen. Oplægget tager udgangspunkt i bogen: ”Den smukke Gud” af Michael Reeves. Kan købes hos lohse: http://lohse.dk/den-smukke-gud.html

 

Kristusbilleder i marveluniverset: Et anderledes blik på helten og offeret.

-        Foredraget tager livtag med moderne superheltefortællinger og populærfilm. Med udgangspunkt i spiderman og marveluniverset peges der på, hvilken forskel der er på mennesket som offer og Jesu stedfortrædende offer.

 

Inspiration til bestyrelsesarbejdet og ledelse:

-        Det gode bestyrelsesmøde – En indføring i De 5 dysfunktioner i et team, . – Ny bestyrelse, hvordan gør vi?

-        Facilitering af nye ideer. – Procesarbejde med bestyrelser ud fra 4R-modellen

-        Kan man arbejde med værdier og strategi i en frivillig organisation – Hvordan?

 

Særligt til unge:

Identitet: Hvem er jeg? Er jeg god nok? Hvad er sexualitet? (Kan både holdes kønsopdelt for drenge eller for både piger og drenge.)

-        Vi tager udgangspunkt i begreberne selvværd og selvtillid. Det danner grundlag for en snak om identitet.

 

 

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: