Jeg er usædvanligt godt gift med Torben, og vi har sammen to voksne børn. I hjertet er jeg både bornholmer og israeler, selvom jeg har boet 14 år i København og efterhånden mange år i Børkop. Byens højskole, som er Indre Missions Bibelskole, var grunden til, at vi flyttede fra hovedstaden til miniputbyen. I 13 år fik jeg lov at være lærer der, og undervisning i bibelske skrifter og sjælesorg samt samtaler om tro og liv blev min livsopgave.
Jeg elsker at læse romaner, krimier, opbyggelige kristne bøger og fagbøger, så det var meget meningsfuldt for mig at være forlagschef på Forlagsgruppen Lohse i knap seks år.
Desuden hygger jeg mig med at se film, strikke, lave smykker, cykle og gå ture. Og så elsker jeg at rejse og opleve nye måder at leve på.
Fokusområder
Leder af frivillige, redaktøropgaver og undervisning
Jeg kan tilbyde
Bibelundervisning med fokus på, hvad teksten siger os i dag. Vælg mellem følgende skrifter:
Jobs bog – Gudsbilleder og Kristusglimt
Prædikerens Bog – Spis, drik og vær glad!
En af de 12 små profeter
Hebræerbrevet – bl.a. om frelsesvished
Johannes’ Åbenbaring
Undervisning om kvinders værdi ud fra bibelske eksempler
Undervisning om det kristne menneskesyn – menneskets værdi fra undfangelse til død. Hvad betyder det for vores måde at leve på?
Undervisning for forældre og ledere i, hvordan vi kan tale med børn og unge om krop, følelser og seksualitet