Aktiviteterne i sommeren 2020 var ikke kun begrænset til en campingplads eller lejrbygning. Restriktionerne pga. corona gjorde medarbejdere og frivillige kreative med de aktiviteter, der blev gennemført. En del af indholdet blive streamet, og du kunne derfor følge med lige der, hvor du var - fra liggestolen, sommerhuset eller campingpladsen.
Torsdag den 2. og 23. juli: Fællessang og refleksioner omkring et bål. Niels Hankelbjerg Mortensen, Asbjørn Asmussen og David Kristoffersen medvirker.
Find optagelserne her:
Mandag d. 6. til torsdag d. 9. juli: Bibeltimer, seminarer og lovsang
Mandag kl. 10 | Bibeltime ved Lasse Iversen Vikar-guder (2. Mos 32) Vi har svært ved at undvære det guddommelige i vores liv. Alligevel bliver vi ved med at finde vikarer for Gud, når vi har fundet ham. |
---|---|
Tirsdag kl. 10 | Bibeltime ved Lasse Iversen Når Jesus og jeg ikke er på bølgelængde (Mark. 8,14-21) Selv Jesu disciple havde svært ved at forstå, hvem Jesus var. Hvorfor var det så svært for dem – og for mig i dag? |
Onsdag kl. 10 | Bibeltime ved Lasse Iversen Udmattet tro (Gal. 4, 1-20) Evangeliet er et fantastisk budskab! Men for nogle af os mister det sin glans og glød med tiden. Er det fordi at evangeliet ikke er stærkt nok? Eller er jeg ikke god nok til at holde det i live? |
Onsdag kl. 14 | Seminar ved Henrik Engelbrekt GloKal Bibellæsning Hvordan møder Gud os i bibelteksterne, og hvilken betydning har vores kultur ift. det? Få inspiration til din bibellæsning i mødet med andre kulturer. |
Torsdag kl. 14 | Seminar ved Sebastian Olesen Vi er kristne og vi elsker muslimer Hvordan kan vi evangelisere blandt muslimer i vores land og nærområde? Sebastian Olesen bor i Vollsmose og har mange års erfaring med netop denne form for evangeliserende arbejde. |
Torsdag kl. 20 | Lovsangsaften På Mørkholt Strand Camping og online Lovsang og andagt for campister og gæster på pladsen hvor det store telt normalt står (alternativt i teltet bag cafeteriet). Streames også online på IMs Facebookside og YouTube. |
Find optagelserne her:
Konsulenter i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) har lavet en række bibeltimer for børn og juniorer samt et familiemøde for hele familien.
FOR BØRN
Randi, Britta og Elisabeth har lavet fem bibeltimer om Girlpower. Mød en af bibelens sejeste kvinder - Ester! Udover bibelfortælling, vil der være sange og forslag til spændende aktiviteter.
FOR JUNIORER
Hanne, Sonnich og Michael præsenterer fem banditter fra bibelen for dig. I hver video er der sang, bibel, aktivitet og konkurrence. Aktiviteterne involverer æbler, æg, skum, tang og en hel del cola.
FOR HELE FAMILIEN:
Karen, Lene og Randi tager os med detektiven ud for at møde Elias på Karmels bjerg. Sammen med ham skal vi opleve Guds storhed - og så skal vi også lege med ild!
SOMMERLØB:
DFS har lavet nye sommerløb, der ikke kræver nogen remedier. Print posterne og tag familien med på nogle sjove løb i naturen her på soendagsskoler.dk.
Find optagelserne her:
Lørdag d. 11. til fredag d. 17. juli: Bibeltimer, seminarer og aftenmøder streamet LIVE.
Find optagelserne her:
Lørdag d. 18. til fredag d. 24. juli:
MTC-lederne streamede i år forkyndelse, aktiviteter og meget mere fra et studie på Sydvestjyllands Efterskole. Her var plads til at dele liv og tro, lave sjov og spas, høre opbyggende forkyndelse, være til spændende seminarer og synge lovsang sammen.
Find optagelserne her:
Fredag d. 24. til fredag d. 31. juli: Aktiviteter på pladsen som streames LIVE
Møderne på årets Haderup Bibelcamping blev gennemført under restriktioner, men heldigvis havde alle interesserede mulighed for at følge med online.
Find optagelserne her:
Fredag d. 24. juli til lørdag d. 1. august: Bibelcamping på Djursland
Skovgårde Bibelcamping blev afviklet med møder både fysisk og streamet LIVE. Temaet var "Udsigt til fest" og bibelcampingen fejrede i år sit 50 års jubilæum.
Find optagelserne her:
Lørdag d. 25. – fredag d. 31. juli: Bibeltimer, seminarer og aftenmøder sendt LIVE
Hjallerup Bibelcamping sendte LIVE fra deres kæmpe studie i Ceres Arena formiddag og aften samt et par gange om eftermiddagen i uge 31. Indholdet bød på forkyndelse, lovsang og talkshow under temaet "Bare Jesus".
Find optagelserne her: