Byg broer

Vi har brug for at mødes, samtale og arbejde sammen med andre end dem, der er tæt på vores egen alder og livssituation.

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

Brobygning! Det ønske har ved de seneste mange samlinger med Landsudvalget i IMU lydt fra alle omkring bordet. Det bunder i et stort fælles ønske om at bygge bro mellem IMU og IM både lokalt og på landsplan. Jeg møder i IMU mange unge, som positivt italesætter værdien ved at mødes på tværs af alder og livssituation.

Sagen er på ingen måde ny. Den har udfordret IM i mange år. Men jeg bliver mere og mere optimist på området. Fra den nye generation i IMU hører jeg som aldrig før ønsket om at bygge bro. Der er en udstrakt hånd. Det samme hører jeg fra de voksne IM’ere. Lad derfor hænderne mødes!

Fælles mødesteder

En af de seneste begivenheder, hvor de gode ønsker er kommet til udtryk, var da idéen om landsstævnet ECHO blev skabt i IMU. Tidligt i processen stod det klart for de unge, at de ønskede et stævne i samarbejde med IM, sådan at det blev et fælles mødested. Med ECHO er der stablet et nyt landsarrangement på benene, som vi på tværs af generationerne kan beriges af.

IMU har lagt AIM ved IM’s årsmøde i Vejen, så vi også kan være sammen den dag.

Medvandring og mange andre gode tiltag kan også nævnes, men det er ingen hemmelighed, at nogle af disse brobygnings- initiativer har haft en vanskelig opstart.

Ikke kun to generationer

Det er først og fremmest vigtigt, at vi ser det værdifulde i at være sammen på tværs af alder og livssituation. Og det er dernæst vigtigt, at vi handler konkret på det.

Vi har brug for at mødes, samtale og arbejde sammen med andre end dem, der er tæt på vores egen alder og livssituation.

IMU og IM er ikke kun to generationer overfor hinanden, de unge og de gamle. Både IMU og IM rummer hver især flere generationer og grupperinger med hver deres særkende, kultur og præferencer. Det er ikke kun et spørgsmål om generationsforskelle. Det handler lige så meget om muligheder, rummelighed og udvikling.

Lad os både i IM og IMU – på tværs af aldersgrupper, livssituationer og kultur – bygge broer og ikke grave kløfter.

Dronningen sagde følgende i nytårstalen 2022: »Forskellen på unge og ældre behøver ikke at være en generationskløft. Den kan være en bro til ny erkendelse. Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger.«

Seneste blogindlæg
Der findes ikke forkerte drenge og piger
Vi kan utilsigtet komme til at presse børn og unge til at tænke, at de er forkerte, når vi stereotypt taler om rigtige drenge og rigtige piger …
Bibelsyn er en del af troens liv
Det vanskelige ved at forstå Bibelen skyldes ikke uklarhed, men menneskers begrænsninger
Husk hvor du er
Jeg snyder både mig selv og dem, jeg er sat sammen med, hvis jeg kun er sammen med dem, der ligner mig