Det er ikke antallet af deltagere eller samlinger, der definerer et fællesskab. Et fællesskab beskrives i Den Danske Ordbog som: det at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed.
Fællesskabet i IM, IMU og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler kan ikke reduceres til de samlinger, der er i vores lokaler. Den kan derimod reduceres til den fælles kærlighed til Jesus. Det er samlingspunktet i fællesskaberne, og ud fra det har vi fællesskab om forkyndelse, evangelisation, bøn, diakoni og opbyggelige samtaler om livet. Det fællesskab er ikke bundet til en samling i en bygning og er uafhængigt af fysiske lokationer.
Missionshuse og mødelokaler er bestemt en væsentlig ramme for fællesskabets liv, ligesom online-møder i denne tid kan være det. Men det kristne fællesskab er mere end det ugentlige møde. Det er også der, hvor vi er der for hinanden, når livet smerter og glæder. Når vi beder for hinanden. Når vi hjælper med levering af mad. Når en særlig sorg rammer en familie. Den viser sig i havehjælp for den, der vanskeligt selv kan overkomme situationen grundet et brækket ben. Den viser sig, når blomster omdeles til alle på adresselisten eller til opmuntring ved en særlig lejlighed. Eller gennem en sms til en ensom IMU’er.
Sådanne eksempler har jeg hørt mange af gennem årene. Det er godt og omsorgsfuldt, at fællesskabet på den vis udfolder sig.
Vi kender ikke de kommende uger og måneders muligheder for samlinger. Covid-19 har sat et grimt aftryk på det år, vi lige har forladt, og meget tyder på, at det fortsætter en tid endnu.
Det er værd at overveje, hvordan det lokale fællesskab i IM fortsat kan udfolde sig, når de fysiske møder er reduceret. Det er vigtigt at bevare synet for fællesskabets betydning og muligheder, også hvor vi ikke mødes i vores lokaler.
Jeg vil opfordre til – særligt i de kommende uger – at fokusere på, hvordan fællesskabet kan være nærværende og favnende, ikke mindst for dem, som særligt oplever ensomhed eller frustration. Vigtigheden af fællesskabet er absolut ikke mindre i en tid som denne. Overvej gerne i den lokale bestyrelse og som enkeltpersoner, hvordan fællesskabet kan udfolde sig og finde vej til hver enkelt.
Det kan se ud af lidt, men have stor betydning for liv og tro.
