Enhver generation af kristne har skullet finde vej i spørgsmål om Bibelen, troen og kristenlivet. Hvad er centrum, og hvad er periferi – og hvordan er den rette sammenhæng? Hvordan har Bibelen som Guds ord autoritet?
Lidt enkelt beskrevet var generationen fra 1960-1990 ofte så optaget af at finde den rette vej frem, at man til tider glemte at skelne mellem periferi og centrum. Det gav en følelse af at høre til »de rigtige« – eller ej.
Næste generation fra 1990 og et par årtier frem faldt i en anden grøft kendetegnet af rummelighed. Man fik nok bedre fat i centrum, men af frygt for uenigheder og klare ståsteder undgik man at forholde sig til ret meget uden for centrum, og hvad der kunne vække problemer.
Den unge generation i dag står et andet sted, hvor man ikke er så optaget af færdige svar og den rette vej. Man forholder sig i højere grad til spørgsmål uden for centrum – dog uden altid at have øje for
sammenhængen hertil. Her forsøger man at finde mening og praksis i kobling af bibelteksten og samtidens kultur og har tilbøjelighed til at lægge vægt på det sidste. Hvor man tidligere lænede sig mere op af ældre generationer for at hente åndelig vejledning, bruger man snarere hinanden som medvandrere.
Der er styrker og svagheder i hver af disse generationer, som er værd at blive klogere
på, lære af og udfordre!
Mit anliggende her er at pege på, at vi ikke må opgive den vigtige og nødvendige samtale på tværs af generationer. Så længe vi har Bibelen som rettesnor, er der et fælles
spor. Det vil være uansvarligt ikke at tale sammen derudfra.
Men hvis generationer ikke kan tale sammen eller ikke forstår at møde hinanden, har vi et problem! Her må vi simpelthen ikke havne – og vi må i hver vores generation modarbejde tendenserne til det.
Vi har brug for at få stillet de unges irriterende spørgsmål, som gør, at vi ældre må gennemtænke vores syn på ny. Vi har brug for gode, erfarne åndelige vejledere, der vover at have kant og tydelighed. Særligt har forældre et ansvar og en opgave i forhold til deres børn!
Det handler om ydmyghed og kærlighed til hinanden, om nødvendig fasthed og rummelighed. Det handler ikke om trostvang eller om at få ret, men at vi alle ved Åndens hjælp når målet evigt hjemme hos Gud.
