Er der en dybere mening med, at du bor, hvor du bor?
I 90-erne døde en ellers god tanke om, at unge familier kunne bosætte sig ud fra missionsstrategiske overvejelser. Det blev kaldt BOZ-mission ("bosæt"-mission). I dag ser vi få ansatser til, at tankegangen dukker op igen. Som jeg ser det, kan det få meget stor betydning for evangeliets udbredelse i vores land, hvis der kunne blive en bølge af unge, som bevidst flytter til egne og byer for at kaste sig ind i fællesskabet og det lokale missionsarbejde.
I 90-erne slog det ikke rigtigt igennem. Der var nogle få, der tog tænkningen til sig, og det fik stor betydning for dem og de steder, de bosatte sig. Også i dag kender jeg få eksempler på, at unge bevidst har bosat sig i en by for at være en ressource for missionen i den by. I dag er behovet for at sprede Jesus-vidner i Danmark imidlertid endnu større end for 20 år siden.
Gennem de seneste mange år har vi set en stærk modsatrettet tendens blandt unge. Man flytter derhen, hvor der er mange i forvejen. Det er der ikke noget forkert i. Det har også haft stor betydning for mange, som på den måde har fået et solidt og sundt kristent fællesskab at være en del af. Mange er helt sikkert blevet bevaret i troen på Jesus på den konto.
Men ligesom der er nogen, der kaldes til at flytte til andre lande for at være vidner for Jesus der, tror jeg også, der må være nogen, der kaldes til at flytte til åndeligt "tynde" egne i Danmark for at være vidner for Jesus der.
Mange unge i dag har en god drøm om at kunne få lov til at gøre en forskel. Der er i hvert fald ingen tvivl hos mig om, at det mange steder gør en forskel, hvis tre-fire familier flytter til og går ind i arbejdet i Indre Mission og Søndagsskolerne.
Det er meget opmuntrende historier, der kan fortælles om de steder, hvor det er sket.
Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær i Indre Mission
Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 12/13.
