Kan jeg ikke være en kristen uden at læse i Bibelen? For så vidt kan det hurtige svar være: "Joh, det kan du godt!" Men det er langt mere interessant at se bagved spørgsmålet.
Hvis det går på, om du kan have en frelsende tro på Jesus, så er kravet ikke disciplineret bibellæsning. For det vil betyde, at der er noget, vi skal have ordentligt styr på først, inden vi kan have vished. Det er at betinge troen.
Rummer spørgsmålet snarere ligegyldighed eller nedvurdering af Bibelen som Guds ord, er der noget alvorligt på spil. For så kan det nærmest sammenlignes med, at man gerne vil være ven med en anden, men man giver ikke meget for vedkommendes selskab. Eller at man gerne vil lytte, hvis det er til ens fordel, men ellers har man ikke meget til overs for, hvad der bliver sagt. En sådan relation vil ikke være baseret på tillid, men står tværtimod i fare for at dø ud.
Vi vil holde Bibelen højt, fordi vi ønsker relationen til Gud styrket. Ikke ved at sætte Bibelen som Guds ord på en piedestal, hvor det er urørligt eller irrelevant for vores hverdag eller uforståeligt. Men ved at se det store privilegium, at vi ikke på egen hånd skal finde ud af, hvem Gud virkelig er.
Det skaber frimodighed, at Guds ord ikke er et dødt budskab. For det er talt af ham, som er fra evighed til evighed. Alt andet skal forgå, men ikke Guds ord (Sl 119,89f; Luk 21,33); det giver et helt fantastisk perspektiv over Guds løfter.
Han har talt til os siden skabelsens morgen og givet os sin hellige, gode vilje for menneskelivet. Som det levende ord blev han menneske for at gøre sig kendt som Gud (Joh 1,1ff). Han har virket i århundreder og skabt liv og fornyelse (Es 55,11). Det er en befrielse at vide, at vi ikke er herre over ordet, men Gud er ordets Herre!
Guds ord rummer i sig den kraft, at det skaber af intet som i begyndelsen. Sådan sker det, når Gud ved sit ord vækker os åndeligt til live. Ikke ved at vi tager os sammen; han skaber troen i os af intet ved evangeliets kraft (Sl 51,12). Og Gud vil oprejse os af graven ved sit ord på den yderste dag til evigt liv hos sig (Joh 5,24-25). Det betyder, at der altid er håb om nyt liv, hvor Guds ord lyder.
At læse Bibelen som Guds ord er at se ind i Guds væsen og blive inviteret til at gå på opdagelse i hans landskab som vejledning. Og mere end det: Det er at møde et bankende, kærligt hjerte, som vil frelse os. Synd, ondskab og død får ikke det sidste ord i mødet med Guds levende ord. Han vil, at vi ser det lys, som skinner os i møde ved enden af vores livsvandring, og som allerede nu lyser op for os ved hvert skridt gennem livet (Sl 119,105).
Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvordan vi læser Bibelen, eller hvordan vores tilgang er. Først og fremmest er det vigtigt at holde fast ved, at Bibelen ikke er menneskers ord om Gud og almindelig litteratur. Bibelen er Guds ord til mennesker. Nok er der ca. 40 forskellige forfattere, men de har alle tilfælles, at Helligånden har talt gennem dem. Guds ord er lige så underfuldt og i sig selv uden fejl, som Jesus Kristus – der selv er Ordet – er sand Gud og sandt menneske (1 Pet 1,19-21; 2 Tim 3,14-17). Det mysterium skal vi ikke opløse.
Det er dernæst vigtigt at holde fast ved, at Bibelen ikke handler så meget om mig, men er en åbenbaring af, hvem Gud er, og hvad hans ord betyder for mit liv. Ved en sund og ydmyg tilgang til at læse i Bibelen er fokus ikke primært på, hvad jeg kan godtage eller ej, men på alt det, Gud har gjort for mig.
I vores tid præger relativisme forholdet til Bibelen. Det gælder, både hvad vi læser, og hvordan vi forholder os til det. Flere har ikke et bevidst bibelsyn. I stedet kommer bibelbrug til at definere bibelsynet. Det kan være en udfordring. For vi befinder os i tolkningens tidsalder. Alt kan nærmest fortolkes, så det giver lige præcis den mening, jeg gerne vil, at Bibelens ord skal have. Sandheden bliver i større eller mindre grad diffus.
Det åbner samtidig for misbrug. Jeg kan vælge at springe de steder over, som konfronterer mine holdninger eller min livsstil. Jeg kan vælge at spørge den præst eller teolog til råds, som jeg næsten på forhånd ved giver mig ret i min forståelse. Jeg kan læse jævnligt i Bibelen, men vælge at det ikke må have nogen konsekvenser i mit liv. Og ingen skal blande sig, for jeg er jo i min gode ret til at vælge! Ingen har patent på sandheden!
Et ubevidst bibelsyn fører til en kristentro løsrevet fra Bibelens lære. Mange, som danner sig sin mening, og ikke er opmærksom på Bibelen som norm, bliver snarere afhængige af andre personers holdning. Og dermed placerer man ofte ansvaret for ens bibelbrug hos andre.
Vi må vælge en anden vej. For Bibelen skal ikke være en opslagsbog eller et studium, hvor det alene gælder om at finde ud af rigtigt eller forkert. Bibellæsning handler om at spise, at blive mættet af føde fra Gud. Tilgangen må være, at jeg stiller mig åben for, at Gud taler til mig – det er jo et levende budskab, som fornyer og forvandler mig. På min vandring gennem livet bliver jeg flyttet og ledt, så jeg kan finde vej. Derfor har jeg tillid til Bibelens ord og er ikke på vagt over for det.
Vi har brug for at opmuntre hinanden til bibelglæde! Vi har brug for at tale med hinanden om, hvordan vi lever det ud, som vi læser. Vi har brug for hinandens hjælp til at fastholde Guds ord som helligt skrift og kanonisk, dvs. at det er en rettesnor for os i lære, liv og tro. Vi kan måske let nok høre, men ikke gøre efter det, både hvad angår bibelsk lære og anvisning til livet efter Guds vilje (Jak 1,22; Kol 4,2-6).
Vi må bede Gud om, at han må tage sin sandhed og plante den dybt i os og forme os i sit billede. Så lyset fra Kristus må blive set i dag i vores kærlighedsgerninger og handlinger i tro og dermed virke Guds herliggørelse.
Det ligger også i bønnen i Fadervor: Helliget blive dit navn. Som Luther siger i Den lille Katekismus: "Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os. Hvordan sker det? Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!"
"Gud ord er ikke bundet," siger Paulus (2 Tim 2,9). Hvilken opmuntring! Det giver grund til at have fokus rettet imod, hvordan Bibelen bedst kan få plads hos os – i den personlige brug og i vort hjem. Hvordan Bibelen mere aktivt kan blive brugt i vores fællesskaber – ved møder, i forkyndelsen og i samtaler. Og hvordan Bibelens ord kan have en naturlig plads i vidnesbyrd, være til vejledning i vores liv, præge vores holdninger osv.
Vi undgår ikke at blive påvirket af at leve i et samfund, der er mærket af sekularisering. Derfor må vi hjælpe hinanden til at slippe Guds ord løs og finde glæden ved Bibelen som en uundværlig røst til os.
Det handler derfor netop ikke om, hvor lidt du kan nøjes med at læse i Bibelen som kristen, men om at du har brug for at læse i den så meget som muligt.
Hans-Ole Bækgaard er valgmenighedspræst og formand for Indre Mission.
Læs om de seks kendetegn på indremission.dk/6kendetegn
Artiklen har været bragt i: IMT 2015 nr. 50
