Situationen i Afghanistan er på alle måder ulykkelig. Det går lynende stærkt med en tilbagevenden til tidligere tiders undertrykkelse af anderledes troende. Ikke mindst vores kristne brødre og søstre ser nu ind i en fremtid med særdeles vanskelige vilkår. Det må vi ikke stiltiende se på.
Afghanistan er ikke ene om undertrykkelse og forfølgelse af kristne. Det sker alt for mange steder i verden. Disse kristne har brug for vores omsorg gennem hjælp og forbøn.
I et frit og velhavende land som Danmark har vi ikke blot mulighed, men også pligt til at hjælpe og støtte trængte kristne, både i vores eget land og i de mere udsatte områder af verden.
Det kan vi bl.a. gøre gennem oplysning og dokumentation målrettet vores politikere, sådan at de er klædt bedst muligt på til at holde fokus på sagen og arbejde for tålelige forhold for kristne rundt i verden.
Det kan vi gøre ved at bakke op om de organisationer, tænketanke og personer, som særligt har fokus på direkte hjælp til de trængte kristne.
Det kan vi gøre ved at bede vedholdende og konkret til vores himmelske far, som selv har sagt, at vi må bringe alle forhold frem for ham.
Jeg vil opfordre til, at vi står sammen i forbøn for de forfulgte kristne. Lige nu er Afghanistan nærliggende at nævne, men lad det også være en påmindelse til os om de mange andre steder i verden, hvor vilkårene er lige så vanskelige for kristne.
En del af vores ansvar og mulighed er også at tage godt imod de mennesker, som er tvunget på flugt, og som kommer her til vores land. Uanset om de er kristne eller ej.
Det er derfor også med glæde og stolthed, at jeg ser, hvordan den tværkulturelle indsats udfolder sig i Indre Mission. Både med at vise omsorg for forfulgte kristne og med at række evangeliet til flere.
Som vi også har gjort den nye kirkeminister opmærksom på, er der brug for at kigge på tilknytning af migrantmenigheder i folkekirken. Desuden er der brug for hjælp til uddannelse og oplæring ind i disse menigheder, der rummer mange konvertitter, som skal finde deres ben at stå på. Samspillet mellem folkekirken og de frivillige folkekirkelige organisationer kan i denne sammenhæng løfte mulighederne.
