Når kristendommen og evangeliet forsvinder, så er der kun lov og moral og krænkelsesparathed tilbage
I et læserbrev i Kristeligt Dagblad den 17. september i år skriver Dr. phil. Michael Böss, at tilgivelsen har trange kår i et postkristent, moralsk samfund.
Anledningen til læserbrevet er en gammel sag, der er blusset op igen. Jeg vil ikke gå ind i sagen her, men jeg tror skribenten har fat i noget essentielt for vores tid og for os som kristne.
Michael Böss skriver, at i det postkristne, moralske samfund »findes der ingen tilgivelse. Her giver vi aldrig nogen en chance til. Her kan man ikke lære af sine fejl. Her lader vi ikke fortid være fortid. Her findes der hverken synd eller soning, men kun forbrydere og ofre.«
Det modsatte af evangeliet
Når kristendommen og det kristne livs- og menneskesyn fortrænges i vores samfund, som det på mange områder er tilfældet i dag, så mister vi som folk forståelsen af begreber som synd, soning og tilgivelse. Når viden om og forståelse af selve kernen i evangeliet - at Jesus gik på korset i mit sted og tog min synd - er væk, så er der kun lov og moral og krænkelsesparathed tilbage. Det er det modsatte af evangeliet, og det stortrives i vores tid.
Når det er tilfældet, er det subjektivitet og relativisme, der råder. Så er det det, der er rigtigt for mig, som kommer til at råde og sætte dagsordenen. Jeg har ret, og alle andre burde egentlig bare holde mund.
Vi må gå foran
I alt det har vi en enorm vigtig opgave som kristne og som kristne organisationer. Dels i at pege på, at noget er objektivt og står fast, og dels i at pege på evangeliet og den soning, Jesus vandt på korset for alle mennesker.
Vores opgave er ligeledes at pege på tilgivelsens mulighed. Vi må selv gå foran med tilgivelse og dermed muligheden for at give vores næste en ny chance, hvilket er relevant både ind i de fællesskaber, vi selv er en del af, og udadtil mod de mennesker vi ellers møder i vores hverdag.
