Bekæmper vi sygdomme eller leger vi gud

Der er store omkostninger og risici ved genmanipulation på fostre

Generne (DNA) er de arveanlæg, der bestemmer, hvordan en levende organisme formes og udvikles. Man har længe ændret (manipuleret) på generne hos planter og dyr. Dette er i sig selv et aktuelt og vigtigt etisk emne, men denne artikel handler om et andet vigtigt etisk emne: genmanipulation af mennesker.

Kinesiske forskere genmanipulerer

Hvis man ændrer generne i et meget ungt foster – og helst allerede, når æg- og sæd-celle lige er smeltet sammen, vil disse ændringer være at genfinde i hele mennesket resten af dets liv. Endvidere vil disse ændringer videregives til de børn, mennesket eventuelt får og dermed videreføres i generation efter generation. Teknikken hedder CRISPR-Cas og går populærvidenskabelig sagt ud på, at man klipper et stykke DNA ud og sætter et andet stykke DNA ind på dets plads.

    I april 2015 blev det klart, at kinesiske forskere som de første i verden var begyndt at genmanipulere på befrugtede menneskeæg. De standsede forsøget, da fostrene var få dage gamle. Men det viste, at man nu teoretisk set for eksempel vil kunne fjerne en genfejl, der kommer fra en af forældrene, og erstatte den med et raskt gen, så barnet ikke får en genetisk bestemt blodsygdom.

Mulige gevinster og omkostninger

Hvad kan man måske opnå ved at genmanipulere fostre? Dels kan man prøve at befri dem for nogle alvorlige arveligt betingede sygdomme. Dels kan man prøve at "designe" det nye menneske, så det får de egenskaber, man gerne vil have. Det kan være alt fra bedre løbemuskler til øjenfarve. Ingen betvivler vel, at det kunne være godt, hvis man kunne helbrede mennesker, der ellers ville vokse op med en alvorlig sygdom og ofte dø af den i en ganske ung alder. Det er straks meget mere tvivlsomt, om der er nogen virkelig gevinst ved at kunne designe sine egne børn.

Hvad siger Bibelen

Bibelen indeholder naturligvis ikke ordet "Genmanipulation". Vi må derfor søge i de mere generelle udsagn om menneskets tilblivelse. Det fremgår tydeligt, at ethvert menneske er skabt af Gud. Han bruger en mand og en kvinde til det. De får lov at være hans medskabere (1 Mos 1-3). Ethvert menneske har ret til at sige: "Jeg er skabt af Gud!"

    Derimod kan et menneske ikke sige: "Jeg er, som jeg er, fordi Gud har skabt mig sådan!" På mange områder gælder det, men på to væsentlige områder er det ikke sandt. Siden syndefaldet har synden været i hvert eneste menneske, lige fra det blev til. Derfor er dets forhold til Gud ikke sådan, som han havde tænkt det på skabelsens dag (Rom 1,18-32). Synden har også indført sygdom og død i verden (Rom 5,12). Derfor er det, at et menneske fødes som dødeligt, ikke Guds egentlige vilje med os. Ligeledes er arvelige sygdomme heller ikke noget, Gud har skabt os med. De er noget af syndens forvrængning af det skabte.

    Vi kaldes til at kæmpe imod syndens fordærv – også for eksempel ved at bekæmpe sygdomme (Luk 13,16). Derfor må det principielt være i orden at bruge vores forstand til at bekæmpe sygdomme – ligesom vi altid må bede for de syge (Luk 9,2; Jak 5,13-15). Og vel dermed også bekæmpe sygdomme, der sætter ind fra dag ét og kun kan bekæmpes, hvis man griber ind i de første leve-dage. At vi er dødelige, kan der ikke ændres på, før efter opstandelsen og fremkomsten af den nye jord. Men at vore sygdomme skal bekæmpes, er i sig selv en vigtig og Gud-villet ting. Så principielt synes Bibelen ikke at være imod genmanipulation med det formål at bekæmpe sygdomme.

    På mange områder kan et menneske tillade sig at sige: "Jeg er, som jeg er, fordi Gud har skabt mig sådan!" I hvert fald har ethvert menneske uendelig værdi og er elsket af Gud, uanset udseende, ydeevne, personlighedstype osv. Her har Gud skabt en mangfoldig variation. At genmanipulere for at skabe mennesker med ganske særligt udseende eller særlige ydeevner eller personlighedstyper må siges at være imod Guds måde at skabe på. Det reducerer mangfoldigheden og drives alene af, at vi tænker, at nogle typer mennesker er mere værdifulde end andre. Så principielt synes Bibelen at være imod genmanipulation med det formål at "forbedre" et menneske.

    Endvidere må vi altid spørge os selv og Gud: Hvornår samarbejder vi med Gud i kampen mod sygdomme, og hvornår begynder vi at falde for fristelsen til selv at lege "gud" og blande os i områder, vi skal overlade til Livets Skaber alene?

Fornuftens betænkeligheder

Gud har givet os fornuften, for at vi skal bruge den på en rigtig måde. Salomo fik den i særlig stor mængde, så han kunne lovgive med visdom (2 Krøn 1,11-12). Også i dag må vore lovgivere søge visdom til deres ansvarsfulde arbejde.

    Til denne visdom hører altid, at man ikke alene ser på de mulige gevinster, men også på omkostningerne og de mulige risici. Omkostningerne ved genmanipulation på menneskefostre er endnu ret høje, men vil måske kunne reduceres, hvis det udføres i stort omfang. Men det er altid sundt at spørge: hvad kunne disse ressourcer ellers være brugt til?

    Fornuftens helt store betænkeligheder ved genmanipulation på mennesker kommer fra de mulige risici. Da ændringer i generne som sagt videreføres i slægten, vil uheldige effekter kunne skade menneskeheden i uanet omfang. Derfor skal man være utrolig sikker, inden man begynder på det. Og "utrolig sikker" er en meget sjælden ting i bioteknikkens verden. Vi ved tværtimod, at alle forsøg indtil nu – både på dyrefostre og det kinesiske forsøg på menneskefostre, har været plaget af voldsomt uhensigtsmæssige bivirkninger og sideeffekter. Og hvad så med alle de virkninger, man først kan se efter at en ændring er gået igennem et par generationer?

    Rigtig mange forskere og politikere er enige om, at risikoen er langt større end den mulige gevinst og afviser derfor al genmanipulation på menneskefostre. Ikke alle er enige. Nogle lande tillader det, andre (deriblandt Danmark) forbyder det. Mange opfordrer til, at man på verdensplan prøver at stoppe op nu og afgøre, om vi skal begynde at bruge denne teknik på mennesker, eller vi skal forbyde det på verdensplan. Hvis nogen skulle finde på at spørge mig, ville jeg stemme ja til at forbyde det. Dels tror jeg, at vi kan foretage os noget, der får helt uoverskuelige forfærdelige konsekvenser. Og dels tror jeg, at vi syndige mennesker er så lette at friste, at vi aldrig vil kunne bruge en sådan teknologi på en måde, så det ikke bliver begæret efter magt, penge og succes, der vil drive os. Og de kræfter driver os aldrig i en god retning. Dybest set står vi vel over for fristelsen til at prøve at gøre os selv udødelige og perfekte. Og dermed tro, at vi kan klare os uden Gud.

Pas på kobenet

Man kan bryde ind i et hus ved at åbne en dør med et koben. I rigtig megen nutidig debat om etiske emner bruges et koben til ulovligt at åbne døre. Man bruger et stakkels sygt menneske som koben. "Hvem vil være så hjerteløs, at de ikke vil give dette stakkels menneske enhver tænkelig chance?!" spørger man. Og hvem tør vel sige imod og derved udnævne sig selv til et hjerteløst menneske?

    Men uanset om en ny teknik eventuelt kan hjælpe et sygt menneske eller ej, er det aldrig legitimt at indføre den, før man nøje har beregnet omkostninger og risici (og for os kristne også: har spurgt Bibelen til råds)! Vi må ikke lade medieoppustede følelser afholde os fra at bruge fornuften og se tingene i det store perspektiv. Ellers vil det på langt sigt skade langt flere mennesker, end det eventuelt kan hjælpe.

Sprint Aagaard Korsholm bor i Børkop og er undervisningskonsulent i Indre Mission.

 

Dette er del af artikel-serien "Kristen etik ved livets begyndelse". Serien består af disse tre artikler:

IMT nr. 3: "Brug ikke fosterdiagnostik til at fravælge barnet" – om prænatal diagnostik
IMT nr. 7: "Et foster er et rigtigt menneske" – om provokeret abort
IMT nr. 16: "Bekæmper vi sygdomme eller leger vi gud" - om genmanipulation på fostre
 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
Ny musikkonsulent er passioneret lovsangsmusiker
Mads Simonsen er ny medarbejder i Østdanmark og skal inspirere til lovsang i regionen. 
Stor opbakning til nyt familietiltag i missionshuset
I Café Morgenstund Delight mødes forældre og børn til brunch og uformel hygge lørdag formiddag .
Ægtepar vil høre om hverdagslivet
I mange år har ægteskabskurset Godt Begyndt styrket samtalen i parforholdet.

Annoncer