Bodil er én af Indre Missions holdspillere - indremission.dk
Bodil er én af Indre Missions holdspillere
Bodil er én af Indre Missions holdspillere

28.01.2019

Bodil er én af Indre Missions holdspillere

Den 28. januar fylder Bodil 50 år. Hun er en aktiv medarbejder, der sammen med sine kollegaer dagligt sørger for vigtige men mindre synlige opgaver i Indre Mission




Man kunne godt skrive holdspiller med store typer hen over Bodil Helgesen. Hun har i 30 år har haft fingrene nede i Indre Missions økonomi som medarbejder i Økonomi & Kundeservice på Indre Missions Hus i Fredericia. I fritiden er hun aktiv på flere forskellige hold. Håndbold har hun spillet indtil for to år siden. Lige nu kører det på fodbold i den lokale klub i Lindved.

    "Jeg kan lide samværet med pigerne, for vi har det sjovt sammen, og så får jeg noget motion," fortæller Bodil Amby.

    Et stort plus i arbejdet på Indre Missions Hus er også, at hun er en del af et administrativt hold.

    "Vi hjælper hinanden med opgaverne, og vi kan spørge hinanden til råds," siger Bodil Amby. Hun nyder at være med på det store hold af Indre Missions medarbejdere, som har mission som fælles mål.

    "Jeg føler mig på lige fod med de andre medarbejdere. Vi er en helhed. Der skal også være nogen, som har styr på lønninger og administrerer de mange gaver," kommer det fra Bodil. Hun sidder i bestyrelsen for IM-fællesskabet i Lindved, hvor hun bestrider kassererposten, ligesom hun administrerer pengene for det lokale IMU, teenklub og junior- og børneklub.

    Hun holder fri på den runde dag og har bla. inviteret kollegaerne på Indre Missions Hus til åbent hus på privatadressen i Lindved. 


.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter