Bøn ændrede situationen for Sundeved Bibelcamping

Efter sidste års bibelcamping var der kun to tilbage i udvalget bag, men så begyndte de at bede

Der et kommet nye folk i udvalget bag Sundeved Bibelcamping, som er i fuld gang med planlægningen.

Sidste efterår så fremtiden for Sundeved Bibelcamping dyster ud. Der var kun to tilbage i udvalget, som står for bibelcampingen.

    »Vi var derude, hvor vi overvejede, om vi skulle fortsætte med bibelcampingen,« fortæller Kirsten Taulborg Hansen fra Hjordkær. De tyede til den eneste hjælp, der lå lige for. De begyndte at bede. Hen over de måneder ændredes situationen radikalt, og der bliver bibelcamping til sommer.

    »Vi var seks til vores sidste udvalgsmøde. Mennesker har tilbudt deres hjælp, og nu har vi et udvalg med ny energi og optimisme, « siger Kirsten, der ser det som et konkret bønnesvar. Hun ser frem mod sommerens bibelcamping og 50-års-jubilæet i 2020.

Frivillig på bibelcamping

Én af de nye i udvalget er Janne Bjerggaard, som har ansvar for køkkenregionerne på selve Sundeved Centret. Flere deltagere bor og spiser på centret under bibelcampingen. Hun blev aktiv på Sundeved Bibelcamping sidste år.

    »Jeg giver en hånd med ved bibelcampingen, fordi jeg kan kombinere ferie med at være med til at gøre en forskel,« siger Janne, der fremhæver værdien af at gøre noget sammen med andre frivillige.

    »Det giver et rigtig godt fællesskab.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …
Unge viser stor interesse for det nye teologispor
Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole. …

Annoncer