Nye coronavenlige initiativer til IM-fællesskaber

I Region Syd har medarbejderne tænkt alternativt under coronalockdown og lanceret nye tilbud til fællesskaberne i regionen

Seniorkonsulent Henrik Klitlund Nielsen har allerede haft flere besøg i missionshuset i Fredericia, hvor man i denne tid kan kigge forbi og få en snak.

I denne tid har medarbejderne i Region Syd et særligt tilbud til alle i IM-fællesskaberne. De kommende uger kan tre af regionens medarbejdere træffes i deres lokale missionshus for en snak eller forbøn. Man kan også kontakte dem for en samtale over telefonen. Det er seniorkonsulent Henrik Klitlund Nielsen fra Fredericia, missionær Frank Fyhn i Grindsted og regionsleder Bjarne Taulborg i Haderslev.

»Vi oplever, at ordningen bliver brugt,« fortæller Bjarne Taulborg.

Direkte bibelundervisning

Regionen tilbyder også bibelundervisning på nettet for de IM-fællesskaber, som ikke har kræfter til at lave det selv.

»Fra den 2. februar og fem tirsdage frem vil missionær Brian Madsen gennemgå Kolossenserbrevet. Møderne er sat til at vare en time. De indeholder bibelundervisning, og der kan stilles spørgsmål til Brian Madsen,« siger regionslederen. Ønsker man at deltage, kan man tilmelde sig på indremission.dk/syd.

Det er også planen at lave små videoportrætter af medarbejderne, hvor man hører om deres arbejdsdag. Desuden arbejder tre medarbejdere på at lave podcast med forskellige mennesker, som de snakker tro med.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …
Unge viser stor interesse for det nye teologispor
Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole. …

Annoncer