Restriktioner i missionshuse ophæves - indremission.dk
Restriktioner i missionshuse ophæves
Restriktioner i missionshuse ophæves

Vi kan igen rykke tættere sammen som her i Fredericia missionshus i september 2019.

12.08.2021

Restriktioner i missionshuse ophæves

IM's lokale fællesskaber kan endelig vende tilbage til normale mødeformer




Fra lørdag den 14. august er de sidste arealkrav og anbefalinger om afstand ophævet for forsamlinger under 500 personer. Det betyder, at IM's lokale fællesskaber endelig kan vende tilbage til normale mødeformer igen. Der kan synges, og man kan sidde sammen uden ekstra afstand.

Ophævelsen af de sidste corona-restriktioner kommer efter, at Sundhedsstyrelsen den 11. august har opdateret sine retningslinjer og ikke længere anbefaler krav om mindst 2 kvm pr. deltager.

Tilbage er kun restriktioner for forsamlinger over 500 personer, hvor der stadig er krav om coronapas, adskilte sektioner og faste pladser.

Lempelserne forudsætter dog, at de generelle råd om smitteforebyggelse så vidt muligt følges:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og lad dig teste, hvis du har symptomer
  • Hold afstand, hvor det er muligt
  • Luft grundigt ud
  • Vask hænder og brug håndsprit
  • Gør ekstra rent, særligt på fælles berøringsflader

Sundhedsstyrelsen skriver også, at efterhånden som størstedelen af den danske befolkning er vaccinerede, kan man igen give hånd, og give kram og kindkys til sine venner og familie. Man skal dog være opmærksom på personer, som er i øget risiko ved smitte med Covid-19 – særligt hvis man ikke er vaccineret.

Vejledningen på indremission.dk/corona er opdateret med de seneste retningslinjer.


.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter