IM vil støtte menighedsråd

Et udvalg arbejder lige nu med en model for, hvordan IM kan stille et hjælpeapparat til rådighed for menighedsrådsmedlemmer

"Hvor arbejdet ender, er for tidligt at sige, men der er ingen tvivl om, at IM ønsker at være mere proaktiv på det punkt," siger generalsekretær Jens Medom Madsen.

»Nogle gange får vi menighedsrådsarbejdet reduceret til kun at handle om indflydelse i forbindelse med præstevalg. Men det handler i lige så høj grad om alt det, der foregår mellem præstevalgene. Det handler om at give gode vilkår for ordets forkyndelse og for menighedens virke i hverdagen.

Det er en vigtig opgave for folk fra IM, som kan bidrage med både kant og profil, men mest af alt den indstilling, at det med Jesus er den vigtigste sag i verden. Den skal vi tage med ind omkring bordet, hvor de praktiske  beslutninger skal træffes, sammen med dem, vi er i mission sammen med,« siger generalsekretæren, som opfordrer IM-venner til at bakke op om deres menighedsrådsmedlemmer.

Det kan nemlig godt være en ensom post at sidde i menighedsrådet. Ikke mindst fordi folk fra IM træffer forskellige valg. Nogle vælger den lokale kirke, mens andre fra samme sogn kører til et andet sogn, hvor de måske har mere tillid til præstens forkyndelse.

»Her må vi give hinanden frihed til at gøre, som vores samvittighed byder os, men jeg forstår godt, at der kan sidde nogle tilbage i den lokale kirke og føle sig svigtet. Det er blandt andet derfor, vi som landsbevægelse arbejder på, hvordan vi kan hjælpe og bakke op,« siger generalsekretæren.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Unge viser stor interesse for det nye teologispor
Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole. …
IM-medarbejdere lærte om frimodig forkyndelse
Otte medarbejdere har fået værktøjer til, hvordan de kan formidle det kristne budskab. 
Indre Mission laver en landsdækkende kampagne for diakoni
Alle lokale IM-fællesskaber opfordres til at række en hjælpende hånd til andre mennesker den 14. september.

Annoncer