Nu går det fremad for Hotel Hebron

Under coronatiden har hotelbranchen i København været hårdt ramt. Men nu går det langt bedre for Hotel Hebron.

Mange børnefamilier er gæster på Hotel Hebron i København, fortæller direktør Peter Bech.

Direktør Peter Bech fortæller, at hotellet har haft en belægning på 80 procent i juli måned, og at hotellet også har langt flere konferencer.

»I den seneste tid har vi øvet os på at sige ordet udsolgt igen. Både på værelsessiden og på konferencesiden oplever vi, at nu går det fremad, så vi har taget de optimistiske briller på med hensyn til efteråret,« fortæller Peter Bech.

Mange nye kunder

Hoteldirektøren fortæller, at de fleste hotelgæster er fra Jylland, mens hotellet stadig mangler at få de internationale gæster tilbage.

»Vi har oplevet at få mange nye kunder, og det er mest yngre kunder. Det er et helt almindeligt syn med børn og barnevogne. Vi glæder os over, at gennemsnitsalderen på vores kunder er røget gevaldigt ned, for det er med til at fremtidssikre hotellet,« siger Peter Bech.

Der åbner mange nye hoteller i København, så konkurrencesituationen er vanskelig. Men Peter Bech peger på, at man på Hotel Hebron er klar til at tage udfordringen op.

»Vi har kunnet fastholde vores medarbejderstab. Det giver os en fordel nu, hvor mange andre hoteller skal rekruttere nye medarbejdere. Samtidig fortsætter vi med at renovere hotellet, så det har en nutidig standard.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Lønstigninger øger behov for gaver
Indre Mission har modtaget flere gaver i årets første kvartal end forventet, men pengene er allerede brugt, fortæller økonomichef …
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …

Annoncer