Lovforslag om seksuelle minoriteters rettigheder bekymrer

Ny lov skal beskytte LGBT+ personer, men kan begrænse trosfriheden og ytringsfriheden

Indre Mission har sendt et høringssvar til et lovforslag om »styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer«.

Forslaget har til formål at sikre tryghed, lige rettigheder og ligebehandling for seksuelle minoriteter, især transkønnede og interkønnede personer, ikke kun på arbejdsmarkedet, men også i civilsamfundet. Det sker ved eksplicit at indføje begreberne »kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika« i lovgivnin-gen.

Fra flere sider er forslaget kritiseret for, at det er uklart, om man med disse begreber anlægger én bestemt opfattelse af køn i lovgivningen, og hvordan det vil få indflydelse på fremtidige sager i Ligebehandlingsnævnet.

Det har fået flere fra kirkeligt hold til at reagere, skriver Kristeligt Dagblad i en artikel den 16. december, hvor også Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard giver udtryk for sin skepsis.

Hans-Ole Bækgaard støtter intentionen bag lovforslaget, men han er bekymret for, om man med det nye lovforslag fortsat har ret til at fastholde et klassisk kristent syn på køn og seksualitet, og om man kan tale frit om det i undervisning og rådgivning og indrette et kirkeligt arbejde efter det.

Hans-Ole Bækgaard mener desuden, at lovforslaget i sin nuværende form kan begrænse trosfriheden og ytringsfriheden fremover. Principielt er det religionsfriheden, der er på spil, mener han.

»Grundlæggende synes jeg, at vi har at gøre med en lov, der har til formål at tage hensyn til nogle specifikke grupper i samfundet, men den er formuleret sådan, at den – udover at være uklar – også skaber bekymringer og usikre forhold for andre grupper.« 

<link fileadmin/Dok/Organisation/Ledelse/201203_Hoeringssvar_om_lovforslag_om_aendring_af_ligestillingsloven_mfl._LGBT-beskyttelse.pdf - download>Læs Indre Missions høringssvar her</link>

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny musikkonsulent er passioneret lovsangsmusiker
Mads Simonsen er ny medarbejder i Østdanmark og skal inspirere til lovsang i regionen. 
Stor opbakning til nyt familietiltag i missionshuset
I Café Morgenstund Delight mødes forældre og børn til brunch og uformel hygge lørdag formiddag .
Ægtepar vil høre om hverdagslivet
I mange år har ægteskabskurset Godt Begyndt styrket samtalen i parforholdet.

Annoncer