Kø ved åbning af ny IM-genbrug

IM-genbrug åbnede sin butik nr. 32 og er nu også at finde i centrum af Skjern.

Der var kø, da IM-genbrug onsdag før påske åbnede en ny butik i Skjern

358 kunder lagde penge i kassen på den første dag, da IM-genbrug åbnede en ny butik i Skjern onsdag den 31. marts. Det kunne de taknemlige ansatte i IM-genbrug annoncere oven på en vellykket første dag.

Med en central placering af butikken i Bredgade håber folkene bag genbrugsbutikken at kunne tiltrække masser af strøgkunder i den vestjyske provinsby.

Både Kirkens Korshær Genbrug og Røde Kors Genbrug ligger lidt længere nede ad gaden, mens Y’s Men’s Club og Luthersk Mission også driver genbrugsbutikker andre steder i byen. De mange genbrugsbutikker placeret samme by giver en god synergieffekt til gavn for alle butikkerne, og derfor vil IM-genbrug nu også være med, forklarer leder af IMgenbrug Jonas Laugesen.

»Det fungerer godt for alle parter, at vi åbner butikker nær hinanden. Kirkens Korshær har for eksempel haft vækst i deres butik i Grindsted, siden vi åbnede der,« siger genbrugslederen, som også peger på, at butikkerne supplerer hinanden med forskellige varegrupper og prisniveauer.

Butikken i Skjern er nummer 32 i rækken af IM-genbrug. Butikken i Søndersø på Fyn lukker inden længe. 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …
Unge viser stor interesse for det nye teologispor
Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole. …

Annoncer