Filmsite runder 2000 anmeldelser

Hjemmesiden filmogtro.dk har netop rundet et skarpt hjørne med 2000 anmeldelser.

Film og tro har eksisteret i 15 år.

Fra Batman Begins til Ratatouille, fra Narnia til Harry Potter. Den kirkelige filmanmeldertjeneste Film og tro har netop rundet et skarpt hjørne med 2000 anmeldelser.

Det skete midt i juni med anmeldelsen af action-thrilleren Infidel, som i øvrigt får en flot bedømmelse af nogle af Film og tros faste anmeldere, Anette og Jørgen Hedager Nielsen, der kalder Infidel »en velfungerende actionfilm, der har så meget spænding, at den er værd at se for underholdningens skyld.«

Film og tro kalder Infidel for en trosbaseret film, og dermed er filmen helt i tråd med formålet med anmeldersiden, der kalder sig selv for en værdibaseret hjemmeside med særligt fokus på film og filmkultur, set fra både en kunstnerisk og en værdibaseret, kristen synsvinkel. Håbet er, at brugerne kan få hjælp til at se og bruge film ud fra samme perspektiv.

Filmmediet dukkede første gang op i cyberspace den 5. maj 2006, og den første film, der blev anmeldt, var bibelfilmen De 10 bud. Anmeldelsen blev leveret af Sprint Aagaard Korsholm, der mente, at filmen ikke tilførte meget ny viden til den vante bibellæser, »men giver en storslået følelsesmæssig rejse sammen med folket og Moses.«
 

BLIV INSPIRERET TIL EN GOD FILMOPLEVELSE

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …
Unge viser stor interesse for det nye teologispor
Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole. …

Annoncer