Moral står ikke over Guds kærlighed - indremission.dk
Moral står ikke over Guds kærlighed

06.03.2020

Moral står ikke over Guds kærlighed

Vi skal øve os i, hvordan vi kommunikerer, og være opmærksomme på, hvilke budskaber vi bringer frem




Står IM i vejen for sit eget formål og går mere op i ”rigtig moral” end evangeliets frihed? Spørgsmål i den retning har jeg mødt et par gange på det seneste.

Selvom nogle kan opleve det sådan, mener jeg ikke, at det generelt er tilfældet. Men der er en vigtig udfordring her, som vi til stadighed må være bevidste om.

Missionsbevægelse med budskab og holdninger

Vi skal ikke blande os for enhver pris eller have en holdning til alt. Samtidig kan vi heller ikke bare forholde os passivt, empatisk velmenende eller altid vælge at flyve under radarhøjde, hverken når der er noget at tale positivt om eller noget at rejse kritik af. Det er en stående udfordring at finde den gode balance.

Det er et luthersk anliggende, at teologi ikke alene har betydning for forkyndelsens indhold, men også for det levede liv i kirken og i samfundet. Den kirkekamp, vi vælger at stå i, må naturligvis ske med omtanke. Men vi har et ansvar for at proklamere kristne holdninger og bibelske budskaber i vores samtid og hjælpe næste generation til frimodigt og med klarhed at stå fast i kampe

Oprigtig kærlighed

Nogle synes, at vi næsten altid er i opposition eller har en negativ dagsorden. Det er ikke min oplevelse, men vi skal selvfølgelig øve os i, hvordan vi kommunikerer, og være opmærksomme på, hvilke budskaber vi bringer frem. Hverken den offentlige eller personlige samtale må efterlade det indtryk, at vi mest er optaget af moralisme eller fordømmelse. Vi skal bestemt hellere være vidner om Jesus, troen på ham og hans kærlighed til os.

Ingen må være i tvivl om, at vi først og fremmest ønsker at lede mennesker til Jesus og dernæst pege på det liv, han kalder os til at le


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter