Den evangelisk lutherske missionsbevægelse Christhu Suda Communications & Ministries (CSCM), er Indre Missions indiske samarbejdspartnere. Læs mere om, hvem de er her.
Aktiviteter
Blandt CSCM's aktiviteter er
hjælpearbejde for forældreløse børn
100 tilknyttede søndagsskoler
heldags børneprogrammer og sommerbibelskoler for børn
udrustning og dygtiggørelse af søndagsskoleledere
seminarer for forældre om synet på barnet, kristen oplæring og opdragelse
seminarer og undervisning af præster om dåbsoplæring og søndagsskolernes betydning
møder og kurser for bl.a. unge og kvinder
”Vi må som kirke lære af Jesus at tage os af de mennesker, som har det svært. Jesus sagde engang: ”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise. Jeg var tørstig og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed og I tog imod mig.” Matt.22,35. Jesus sagde også: ”….og den som tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.” Matt.18,25. Jesus brød ind i disciplenes samtale. Han viste omsorg for barnet. I CSCM har vi påtaget os en stor opgave med at tage vare på de forældreløse børn. Vi ønsker det bedste for disse børn.”
Pastor dr. Benarji, præsident for CSCM
CSCM's aktuelle vision og ønsker
CSCM ønsker forbøn og støtte til
De forældreløse børn
Bygning og drift af det lutherske børnehjem (LCH) i landsbyen Gudipadu
Søndagsskolearbejdet
Afholdelse af seminarer for søndagsskoleledere, forældre og præster
Oprettelse af en heldagssøndagsskole i et stammeområde. Ingen af børnene går i skole og har derfor også brug for undervisning i at læse, skrive og regne.