GadeTro - Region Aarhus
Det gør vi · GadeTro

GadeTro - Aarhus


GadeTro - Aarhus består af en gruppe unge, der én fredag i måneden giver gratis kaffe og te, små foldere og snakker med dem, der har lyst til at snakke, på Lilletorv. Der bliver snakket meget om tro og kristendom, men hvis folk bare har behov for lidt omsorg, og et medmenneske der vil lytte, er der også tid til det.

   Første fredag i hver måned kl. 22.30
      Se datoer længere ned på siden

    Vi mødes i IM Genbrug
      Nørre Allé 59
      8000 Aarhus C


Gadecafé i Aarhus

Én gang i måneden stiller en gruppe unge fra Aarhus sig på Lille Torv og snakker med folk om tro og liv over en kop kaffe. Måske skulle du overveje at blive en del af dette vigtige tiltag?

Opslået af Indre Mission Region Aarhus på 16. december 2015

Det kan være svært


Det med at være på gaden kan virker grænseoverskridende for mange, men egentlig er det meget simpelt. Erik Empleo, der er tidligere ansvarlig for Gadecaféen, forklarer det sådan: "Når vi står på gaden, spørger vi folk, om de vil have en kop kaffe, men lige så ofte kommer folk helt umotiveret os i møde, velvidende vi er kristne, fordi de har spørgsmål til os om troen."

Kom og vær med


Man skal være mindst fire før det kan lade sig gøre, og gerne flere. Jo flere man står der, jo flere kommer der til, fordi folk kan se der er liv, og fordi folk har flere spørgsmål, end man måske tror.

Alle er velkomne til at være med. Der er en facebookgruppe, der hedder "GadeTro - Aarhus" som man kan tilmelde sig, hvis man vil have besked om, hvornår der er gadecafé næste gang. 

Der er altid brug for flere, der har tid og lyst til at sprede budskabet om Jesus til mennesker i Aarhus. "Høsten er stor men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst." Matt 9,37b-38

Datoer for GadeTro 2022

  • Vi er i gang igen. Tjek vores Facebook side for datoer.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter