Johane har en bachelorgrad i teologi fra Menighedsfakultetet og er ansat som tværkulturel medarbejder i Indre Mission i Aarhus med virke ud fra Internationalt Kristent Center Østjylland - i daglig tale kaldet IKC Østjylland. Her får hun mulighed for at udfolde sine kreative evner til blandt andet at undervise flygtninge og indvandrere i dansk, lede tværkulturelle bibelstudier, snakke med mennesker fra hele verden om alt mellem himmel og jord, planlægge diverse arrangementer m.v.
Fokusområder
Danskundervisning og fællesskab for flygtninge og indvandrere i Internationalt Kristent Center Østjylland (IKC Østjylland)
Johane kan tilbyde
I begrænste omfang kan Johane tilbyde inspiration og støtte til mødet med flygtninge og indvandrere – eller hjælp til at komme i gang.
Taler eller oplæg til snak om for eksempel:
Islam (forholdet mellem kristendom og islam, gudssynet, frelsesforståelsen osv.).
Mødet med muslimer.
Fadervor set med mellemøstlige øjne.
Du skal elske den fremmede som dig selv.
Hvad folk fra Mellemøsten kan lære os om Jesu kultur, om Bibelen og om Gud.
Tværkulturelt arbejde i praksis - hvordan kommer vi i gang?