Jeg vil leve for Jesus og lede til Ham! Det er overskriften for Indre Mission, og det skal være overskriften for mit liv. Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at kende Jesus bedre, se mere af hans frelse, som overgår alt, og møde mere af hans betingelsesløse kærlighed som sprænger alle rammer!
Jeg har været gift med Anne-Cæcilie, som er kunsthistoriker, siden maj 2013 og sammen har vi tre børn - Kristine, Miriam og Johannes. Vi bor et lille hus i Østre Sundby i Aalborg.
Jeg er uddannet fysioterapeut og har arbejdet med voksne handicappede som hjemmevejleder og fysioterapeut, frem til jeg blev ansat i Indre Mission.
Jeg nyder at bruge tid på min familie, spille musik, skrive sange, riste, brygge og drikke kaffe og dyrke sport.
Fokusområder
Forkyndelse og undervisning
Hjallerup Bibelcamping
Kontaktmissionær
Familiearbejde
Jeg kan tilbyde
Forkyndelse og undervisning
Jeg kan p.t. tilbyde forkyndelse og undervisning om:
Lidelse
På vandring i Salmernes Bog (tale og sang)
At tænke langsigtet (Fil. 3, 17-21)
Skatten og perlen (Matt. 13, 44-46)
Bøn (Matt. 6, 5-15)
Tro (Mark. 9, 14-29 og Matt. 19, 16-26)
Jesus og loven (Matt. 5, 17-20)
Den gode hyrde - tale og sang (Joh. 10, 14-16 og Sl. 23)
Friheden ved selvforglemmelse (1. Kor. 3, 21 - 4, 7)
Lad Gud være din Gud (2. Mos. 20, 28 og Rom. 11, 33 - 12, 3)
Ydmyghed
Filipperbrevet
5 Trin For Troen (inspiration til andagt for familier - og alle andre)
Det kristne fællesskab (undervisning)
Sang og musik
Jeg har brugt meget tid på lovsang, og jeg tager gerne guitaren og sangstemmen med og bruger dem til solosang eller fællessang.
Nye i fællesskabet - forskel på generationer
Jeg brænder for at fællesskaberne i IM er for alle mennesker uanset alder og baggrund. Jeg mener, det er vigtigt, at vi forsøger at mødes på tværs af generationer samtidig med, at vi må give plads til hinandens forskelligheder. Her er dialog vigtigt - vil I arbejde specifikt på det i jeres fællesskab, vil jeg gerne arbejde med som inspirator til at støtte dialogen.