Jeg er cand. mag. efter at have studeret antropologi og afrikastudier. Jeg har nordsjællandske rødder, men er samtidig noget, der minder om tredje generations indvandrer fra Jylland. Jeg er gift og bor i København. Jeg har en stor kærlighed til landet Cambodja, hvor jeg har boet i 10 måneder. Jeg begår mig mundtligt på spansk og khmer. Derudover snakker jeg engelsk nærmest hver arbejdsdag.
Fokusområder
At udlændinge og udsatte i København må få hjælp til deres åndelige og sociale behov.
Gennem ord og handling at vise Guds kærlighed til den enkelte.
Jeg kan tilbyde
En præsentation af Internationalt Kristent Center i København med historier fra det tværkulturelle arbejde.
Vidnesbyrd fra kirken i Cambodja, som jeg oplevede det i 2011-2012.
Fortælling om mødet mellem en tanzanisk folkegruppe og britiske missionærer i slutningen af 1800-tallet.
Sparring til måder at indgå i tværkulturelt arbejde.
Salg af bibler og traktater på mange forskellige sprog.
Konkret vejledning til at forstå sin udenlandske nabo.