Online undervisning - Region Syd
Det gør vi · Online undervisning

Online undervisning i Timotheus-brevene


Savner du et ”Møde i missionshuset”, hvor der er en god undervisning og bagefter mulighed for at stille spørgsmål til underviseren? Nu får du chancen! Fem tirsdage i træk underviser undervisningskonsulent Sprint Aagaard Korsholm i temaer fra Timotheus-brevene under titlen: "Spørgsmål til Timotheus". Det eneste, du skal gøre for at være med, er at tænde for din computer eller tablet derhjemme.

De fem aftener (tirsdage 19.30): 

Hvorfor er Gud og Kristus Jesus så vigtige? (9.marts) (vi åbner allerede 19.00, så man kan nå at finde ud af at koble sig på, hvis man har brug for det).

Hvorfor tror nogle og andre falder fra? (16.marts)

Hvordan skal vore menigheder indrettes? (23.marts)

Det med mænd og kvinder – hvordan er det hos de kristne? (30.marts)

Paulus taler rigtig meget om at ”Stride troens gode strid”. Hvad er det? (6.april)

Hvordan deltager jeg?

Du skal bruge linket til den pågældende aftens undervisning, som du finder til højre for denne tekst. Vi bruger programmet Zoom, der er nemt at finde ud af. Du behøver ikke selv have programmet – du skal bare klikke på linket, når mødet skal til at begynde. Erfaringerne viser, at det er lettest at gøre fra en pc. Man kan også gøre det fra en tablet eller en smartphone. men har du valget, så brug din pc og vær sikker på, at den har en forbindelse til internettet. Når du har klikket dig ind, vil du komme til et "venteværelse". Her skal du bare vente, indtil værten lukker dig ind.

Link til de kommende møder kan til den tid findes her på siden. Du kan også få dem ved at sende en mail til sprint(at)imh.dk. Det kan også være at fx formanden for dit IM-fællesskab sender linket ud til alle i fællesskabet – så får du det på den måde. Du må også gerne sende det videre til andre, der måske gerne vil være med. Du må bare ikke lægge det på en hjemmeside eller andre offentlige steder.

Deltagerark med fakta og spørgsmål

Sprint laver til hvert af de fem studier et A4-ark med ekstra oplysninger om Kolossenserbrevet og nogle spørgsmål, hvis du selv vil arbejde videre med det. Det kan være en fordel at have arket, når man ser undervisningen. Arket kan i god tid før hvert møde downloades på hjemmesiden her:

Hvis jeg nu ikke kan tirsdag?

Undervisningen bliver optaget, så du fra om fredagen kan se den. Du finder den ved at gå ind på imedia.dk/undervisning/video/zoomundervisning.

Koster det noget?

Nej, det er gratis at deltage. Men naturligvis får du muligheden for at hjælpe til med finansieringen af projektet: MobilePay nummeret er 20176. Ønskes der fradrag skriv givenummer eller navn og adresse.

Har du spørgsmål?

Send venligst en mail til sprint(at)imh.dk, så svarer vi så hurtigt, vi kan.

9/3 16/3  23/3  30/3 6/4

Online via ZOOM

Pris: Gratis deltagelse

Links til deltagelse i møde

Link til mødet den 6. april.

https://zoom.us/j/99284072737?pwd=NGVWUEh0L0dBOWl5aXdRZ3UxUEhpQT09

 

 NB: Hvis du ikke kan komme på, så send med det samme en sms til Sprint: 23960658, så prøver vi hjælpe dig

For nogle smartphones kan dette være nemmere:

Meeting ID: 992 8407 2737

Passcode: 594041

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter