David Nebel-Hansen

Fritidsforkynder i IMU

Lidt om mig selv

Jeg har i mange år arbejdet med lidelsen problem, da jeg har været sygemeldt med angst, stress og depression siden folkeskolen. Derfor var det fantastisk med et år på IMB fra E14 til F15, hvor jeg oplevede, at mine symptomer blev meget mindre. Derefter blev jeg ansat som fritidsforkynder i IMU, hvor jeg siden har arbejdet med mange forskellige emner inden for livet med Gud, mennesker og sig selv. I 2022 fik jeg heldigvis/desværre en førtidspension, som gør det muligt for mig at arbejde med de ting, som forhindrer mig i at have et mere normalt socialt- og arbejdsliv. Nu ser jeg frem til at kunne dele min glæde i Herren med flere mennesker. Samtidigt arbejder jeg også på at dygtiggøre mig inden for programmering, så jeg, om Gud vil, kan vende tilbage til arbejdsmarkedet via det fag.


Jeg kan tilbyde

Forkyndelse. Jeg vil gerne tage ud og holde et oplæg eller en tale over emner eller bibeltekster, som I tænker er relevante for jer. Jeg skal gerne give sparring på, hvilke emner eller bibeltekster det kunne være, og der følger en lille liste med emner, som jeg tidligere har arbejdet med. Formen kan også tilpasses, så det bliver mere fokuseret på samtale og spørgsmål.

  • Gud, hvorfor sover du? – Lidelsens problem
  • Treenigheden – Muligt at forstå og livgivende for hverdagen
  • Tæt på Peter – Et genkendeligt forbillede
  • Es. 9 – Evangeliet i det Gamle Testamente
  • Helligånden – Guds ild i os