Jeg er oprindeligt jyde, født og opvokset i Løsning, hvor kirke og missionshus var faste ugentlige programpunkter. Jeg har gået på Bøgballe friskole, og tog min HTX-eksamen i Vejle. Sidenhen er jeg blevet ø-boer, og har været bosat i Odense C, hvor jeg blev uddannet som lærer i 2018.
Når du først møder mig, kan jeg være lidt tilbageholden, men lærer du mig rigtigt at kende, vil du finde ud af, at der under den stille skal, gemmer sig et legebarn med mange forskellige talenter, bare spørge min kone, Katie (Jeg kan f.eks. køre på en ethjulet cykel).
Jeg kan rigtig godt lide at spille musik, og ind i mellem skriver jeg selv sange, primært hvor jeg sætter melodier på bibelvers. I skal endelig bare spørge, så tager jeg gerne min ukulele eller guitar med, når jeg kommer på besøg.
Desuden bruger jeg en del tid på at lufte mine 15 frisbees når jeg spiller discgolf, enten for at konkurrere eller bare slappe af og komme lidt væk fra alting.
oJeg elsker at fortælle bibelhistorier, og lede aktiviteter som alle kan være med til. Jeg tager gladelig min ukulele/guitaren med til fællessang, og er der en sang i gerne vil lære, så vil jeg gerne hjælpe med at lære den.
·Klubbesøg
oJeg kan både byde ind med bibelfortælling, aktiviteter og sang.