Jeg er født og opvokset i Fly, en lille landsby i det nordvestjyske, lidt syd for Skive.
Efter et ophold på Børkop Højskole og en kontoruddannelse på Skive Turistkontor, flyttede jeg i 1983 til Fredericia, hvor jeg blev ansat som kontorsekretær i IMU. Efter 3 år her rykkede jeg over i Felix Rejser, hvor jeg var ansat i 34 år både som rejsekonsulent og som direktør. Det var spændende og givende år, hvor jeg fik lov til at kombinere rejser med mission. 1. oktober 2020 blev jeg ansat som seniorkonsulent i Region Syd.
Jeg er gift med Dorte og sammen har vi 3 voksne børn, der alle er gift og som har velsignet os med indtil videre 7 børnebørn.
Vi bor i Fredericia, hvor vi kommer i et dejligt fællesskab i missionshuset. Derudover kommer vi i Sct. Michaelis Kirke.
I fritiden holder jeg af at gå, løbe, cykle, sejle og følger med i sportens verden både live og på TV og ellers nyder jeg at være sammen med familie og venner.
Fokusområder
-Seniorer
-Besøgstjeneste
-Bibelcamping (bedsteforældrecamping, Seniorcamping på Mørkholt og Sundeved Bibelcamping)
-Aktiviteter iværksat af Seniorteamet (f.eks. en- og fleredags ture i Danmark og Seniorrejsekursus til Rom 2022)
Jeg kan tilbyde
-Komme på besøg i IM-fællesskaber for sparring omkring besøgstjeneste og seniorarbejdet
-Hjælpe besøgstjeneste i gang og være besøgsven i en opstartsperiode